'Vild med dans'-stjerne smider tøjet og viser 'de hvideste baller'

27/07/2023

Redaktion .

Foto: Shutterstock
Tilsyneladende mente 'Vild med dans'-stjernen, at der var brug for en smule mere hud på Instagram.

Mest læste i dag

Denne artikel er første gang udgivet i 2022.

Morten Kjeldgaard, der særligt er kendt fra 'Vild med dans', har været en tur i Thailand med sin kæreste, Frederik Haun. 

De har begge hyppigt delt billeder og videoer fra deres ferie på de sociale medier, men særligt én video, der er blevet delt på begge deres profiler, har dog skabt opmærksomhed.

I videoen – som du kan se her – ser man de to tv-kendisser stå ved kanten til en pool. Pludselig trækker de begge badebukserne af, så de står uden en trevl på kroppen. Derefter laver de begge et elegant hovedspring ned i poolens – sandsynligvis – varme vand.

Da badebukserne bliver trukket af, ses det også tydeligt, at det nok ikke er blevet til den store mængde solslikkeri uden badetøjet på. I hvert fald er det to sæt hvide baller, der kommer til syne, og det vedkender parret også selv i den medfølgende tekst.

"Vi springer på hovedet ind i vores sidste ferieuge her i Thailand, med de hvideste baller, og det bedste humør," lyder det i den tekst, der følger med videoen.

Foto: Instagram

Derefter sender de også en lille undskyldning for den pludselige nøgenhed. Kommentarfeltet under videoen bærer dog ikke just præg af, at det er noget, folk er utilfredse med.

"Vi undskylder for nøgenhed, og ønsker jer alle den bedste tirsdag," lyder det fra Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, der har hhv. 58.000 og 53.000 følgere på Instagram.

Den store mængde følgere, er det lykkedes dem at skrabe sammen via deres deltagelse i forskellige tv-programmer.

Frederik Haun kan nemlig bryste sig af, at han nåede hele vejen til finalen i den 10. sæson af 'Den store bagedyst', hvorefter han har arbejdet meget med sine sociale medier.

Hans kæreste, Morten Kjeldgaard, er derimod kendt fra 'Vild med dans', da han har medvirket i intet mindre end ni sæsoner af programmet. Det lykkedes ham tilmed at løbe med sejren i 2016, hvor han danseren sammen med bokseren Sarah Mahfoud.

Anbefalet til dig