Læge afslører ‘klokken 15-reglen’, som han selv følger: "Om få dage vil du kunne mærke det"

18/03/2024

Jesper Bengtson

Foto: YouTube
"Gennem eksperimenter har jeg opdaget, at..."

Mest læste i dag

Det er ikke nogen hemmelighed, at et hav af danskere bruger kaffe til at komme i gang fra morgenstunden.

Kaffens opkvikkende effekt skal man dog passe på med, som dagen skrider frem, og derfor har en læge, der er specialiseret i søvnproblemer, lavet en 'regel', som sørger for, at kaffe ikke kommer til at påvirke din skønhedssøvn.

Det skriver IS.

Ifølge lægen, Eevert Partinen, kan kaffe have en markant indvirkning på vores søvnkvalitet, men han påpeger også, at det har gode sider:

"Koffein korrigerer til en vis grad de skadelige virkninger af mangel på søvn, fordi det ifølge forskning forbedrer årvågenhed, reaktionshastighed og arbejdshukommelse."

Pas på

Lægen advarer dog efterfølgende om, at det kan være farligt at sætte sin lid til kaffe, da man kan blive fanget i en ond cirkel af dårlig søvn og øget kaffeindtag, hvor man i sidste ende kan blive afhængig af kaffe i løbet af hele døgnet for at have energi.

Den centrale årsag til det problem ligger i koffeinens halveringstid.

Seks timer efter din sidste slurk kaffe, er halvdelen af koffeinen stadig aktiv i dit system, hvilket kan forstyrre din nattesøvn. Lægens råd er klart:

"Gennem eksperimenter har jeg opdaget, at klokken 15 er en "sikkerhedsgrænse" for mig omkring. Derefter drikker jeg normalt ikke kaffe, medmindre jeg er på vagt."

Han fortæller, at du vil kunne mærke en forskel efter kun få dage, hvis du beslutter dig for at teste 'klokken 15-reglen'.

Hvis du er en af dem, der udelukkende drikker kaffen for smagens skyld, kan du overveje at skifte til en koffeinfri variant - uden at gå ned på de sundhedsmæssige fordele, herunder at reducere risikoen for visse sygdomme:

"Forskning har vist, at det har de samme sundhedsmæssige fordele som almindelig kaffe", lyder det fra lægen.

Med klokken-15-reglen kan kaffeelskere nyde deres kaffe uden at ofre en god nats søvn. Så hvis du drikker meget kaffe i dagens sene timer og har oplevet problemer med søvnen, kan det være, at du skal give 'reglen' en chance.

Anbefalet til dig