Hun blev kaldt 'verdens smukkeste pige' som 6-årig: Sådan ser hun ud i dag

Viral
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Skønheden er ikke forsvundet med årene.

Lige nu læser andre også

Som 6-årige blev Thylane Blondeau stemplet som 'verdens smukkeste pige', og det har hængt ved som en skygge lige siden.

Dog er der sket et utal af ting, siden den lille franske pige med de isblå øjne og det gyldne hår stjal verdens hjerter.

I dag er Thylane 24 år, og hendes skønne ydre er stadig intakt. Hun har dog fået et nyt look, som blandt andet indebærer en ny hårfarve.

Sådan skriver mediet Peroz.

Thylane Blondeau trådte ind i rampelyset, før hun overhovedet kunne stave til catwalk.

Som 3-årig blev hun opdaget af Jean Paul Gaultier, og allerede som 10-årig prydede hun forsiden af Vogue Paris, hvilket gjorde hende til den yngste model i magasinets historie.

Ikke dårligt for en, der stadig gik i folkeskole.

Har kæmpet med helbredet

Livet i spotlightet har dog ikke kun været glitter og Gucci.

Bag kulisserne har hun kæmpet med helbredsproblemer, herunder smertefulde cyster, som førte til flere operationer.

På sociale medier har hun sat ord på, hvordan en cyste 'eksploderede i hendes mave':

"Jeg lærte, at man ikke skal ignorere smerte. Man skal passe på sin krop, og man skal besøge forskellige læger, indtil nogen finder problemet og kurerer det," har hun tidligere udtalt til Daily Mail.

Trods udfordringerne har Thylane Blondeau ikke trukket sig tilbage - tværtimod.

I dag har hun arbejdet med nogle af modebranchens største navne som Versace, Ralph Lauren og L’Oréal Paris. Som om det ikke var nok, har hun også startet sit eget tøjmærke, Heaven May Clothing, samt skønhedsbrandet Enalyht.

Herunder kan du se, hvordan hun ser ud i dag.

Anbefalet til dig