58-årig fuld mand ville til Fanø: Endte med at forsøge at kapre færge

30/08/2022

Nicolai Busekist

112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 58-årig mand, der tilsyneladende havde fået rigeligt med spiritus, ville en tur til Fanø, men det kunne han ikke få lov til.

Mest læste i dag

Hvad gør man, hvis man vil en tur til Fanø midt om natten? Man forsøger da bare at kapre FanøFærgen, så man kan sejle derover.

Sådan tænkte en 58-årig mand i hvert fald, da han natten til mandag ville til Fanø.

Inden han tog sagen i egen hånd, valgte han dog at ringe til politiet. Omtrent kl. 04.00 natten til mandag, ringede han nemlig til politiet, fordi han absolut ville til Fanø.

Her forklarede han, at han ville til Fanø, men af gode grunde var der ikke meget hjælp at hente hos ordensmagten. Først og fremmest er det ikke politiets arbejde. For det andet sejler færgen slet ikke, lyder det fra JydskeVestkysten.

Tilsyneladende var han slet ikke tilfreds med denne melding, hvilket han også gjorde klart, da han med politiet. Han nøjedes dog ikke med at give udtryk for sin utilfredshed – han truede nemlig også med at 'kapre FanøFærgen og synke den'.

Politiet tog dog ikke hans trussel synderligt seriøst. Sandsynligvis blev det vurderet, at han blot var fuld, og at han derfor ikke ville gøre alvor af sin trussel.

Det skulle dog vise sig, at der var en vis grad af sandhed i truslen. Manden lod sig nemlig ikke stoppet af, at politiet havde forklaret ham, at de ikke kunne hjælpe ham med at komme til Fanø.

Efter telefonopkaldet, valgte den 58-årige mand, der er fra Bramming, at tage ned til færgen, der lå til kaj på Esbjerg Havn. Her kravlede han over hegnet og hoppede ombord på færgen.

Det førte naturligvis til, at politiet – til deres store overraskelse – måtte rykke ud. Da betjente ankom til stedet, blev maden anholdt og efterfølgende sigtet for husfredskrænkelse ved ulovligt at trænge ind på færgen.

Anbefalet til dig