Har du prøvet at stå midt i maj med roserne i fuldt flor og alligevel manglet det der wauw-øjeblik i bedet?
Så er du ikke alene.
For mange haveejere er det en evig kamp at få de klassiske blomster til at yde deres bedste. Men løsningen kan være lige ved hånden – bogstaveligt talt.
Ifølge haveekspert Nell Foster, stifter af Joyus Garden, kræver roser en særlig behandling, når solen for alvor får magt, og varmen begynder at tømme jorden for næring.
Hendes opskrift er simpel og 100 procent økologisk – og den lover vildere blomstring end nogensinde.
"Du skal gøde både roser og andre sommerblomster to eller tre gange i løbet af sommeren," siger hun til Express.
Opskriften, der har taget nettet med storm, består af tre ingredienser: to dele rosegødning, en del hønsegødning og en del lucernemel.
Sidstnævnte er rig på nitrogen og naturlige mineraler, som styrker plantens vækst og blomstring.
Hønsegødning tilfører både fosfor og kalium – afgørende for kraftige, farverige blomster.
Bland cirka 120 gram per rose og fordel det forsigtigt rundt om planten – men uden at røre stilken. Vanding er altafgørende bagefter for at aktivere næringsstofferne i jorden.
Behandlingen skal gentages hver ottende uge hen over sommeren. Med lidt tålmodighed og de rette ingredienser kan dine roser blive havekvarterets helt store samtaleemne.