Disse to svindeltyper er de mest udbredte: Sådan undgår du at falde i fælden

Af: Lucas A

|

24/07/2025

Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er vigtigt at være opmærksom, for svindlerne er snu.

Lige nu læser andre også

Det bliver sværere og sværere at kende forskel på svindel og virkelighed.

Svindlere kopierer banker, myndigheder og kendte virksomheder så overbevisende, at det kan være nærmest umuligt at gennemskue en falsk e-mail eller et fupopkald.

Derfor ender tusindvis af danskere hvert år som ofre for digitale bedragerier, og regningen løber hurtigt op.

Opkaldene er ofte veltalende og foregår på flydende dansk, hvilket skaber en troværdighed, der får mange til at lade paraderne falde.

Ofrene får typisk at vide, at deres konto er ved at blive misbrugt, og at en stor overførsel er på vej. Herefter bliver de opfordret til at overføre pengene til en såkaldt sikker konto. I virkeligheden havner pengene direkte hos svindlerne.

Ud over telefonopkald benytter svindlerne også sms’er, som angiveligt kommer fra myndigheder som forsikringer, kendte firmaer eller myndighederne. I beskeden opfordres modtageren til at logge ind på en falsk hjemmeside, hvor kriminelle dermed får fat i både MitID og bankoplysninger.

I flere tilfælde er det sket, at ofrene derefter er blevet ringet op igen og informeret om, at de er blevet svindlet. I et nyt psykologisk greb forsøger gerningsmændene så at få yderligere oplysninger under dække af at ville hjælpe.

Sådan gennemskuer du svindel

For at undgå at blive offer er det vigtigt altid at huske de grundlæggende sikkerhedsregler.

Ingen bank, virksomhed, myndighed eller forsikringsselskab beder om adgangskoder eller anbefaler overførsler til sikre konti via telefon eller sms.

Hvis noget virker mistænkeligt, bør man straks afbryde opkaldet og kontakte banken via officielle kanaler.

Derudover vil personale fra banken aldrig bede om at få udleveret dit betalingskort.

Anbefalet til dig