Midt i de gyldne korridorer og marmorgange i Vatikanet går en mand rundt, som på papiret er en af verdens mest magtfulde – men ikke en af de bedst betalte.
Leo XIV, den nyudnævnte pave og historiens første amerikaner i rollen, har sat gang i både undren og fascination.
For hvad får manden, der styrer den katolske kirke, egentlig i løn?
Svaret er nærmest surrealistisk i en tid, hvor topchefer boner ud med milliongager.
Han får 2.500 euro om måneden – omkring 18.600 kroner.
Det skriver Newsner.
Men det er ikke penge, han skal bruge på husleje, mad eller forsikring.
Alt det – og mere til – tager Vatikanstaten sig af.
Paven betaler ikke en regning i hele sit liv.
Hans hverdag er dækket til sidste eurocent.
Det handler ikke om belønning, men om tjeneste.
Forgængeren pave Frans gik forrest med et eksempel, der stadig sætter standarden.
Han var kendt for sin jordnære stil og donerede i sin tid en Lamborghini til velgørenhed.
"Overskuddet gik til velgørenhed", lød det dengang.
Samtidig skar han i kardinalers løn og forsøgte at skabe økonomisk gennemsigtighed i et system, der ellers har været pakket ind i tavshed og traditioner.
Vatikanets økonomi er stadig en gåde for de fleste.
Der er ingen klassisk finanslov, men indtægterne er anslået til 315 millioner dollars om året – udgifterne til over 340 millioner.
Det giver et gabende hul på op mod 90 millioner dollars, senest i 2023.
Leo XIV kommer dermed til et embede, hvor den største udfordring ikke nødvendigvis er teologisk – men økonomisk.
En opgave, han lader til at tage alvorligt, og hvor hver euro i hans “løn” snarere er et symbol end en lønseddel.
