I den digitale tidsalder er scrolling blevet en vane for mange. Fra nyhedsfeeds til sociale medier — strømmen af information virker uudtømmelig. Det starter ofte som et par minutters afslapning, men før man ved af det, er man gået i gang med en halv times tankeløs scrolling.
Forskning viser, at overdreven scrolling har tydelige konsekvenser for hjernen - og for den mentale sundhed. Det skriver det hollandske medie Metro.
Vores hjerne bearbejder konstant nye impulser. Hver gang vi ser et uventet billede, en sjov video eller får et 'like', udløses en smule dopamin - en neurotransmitter, som aktiverer hjernens belønningssystem.
Dette system motiverer os til at blive ved med at scrolle i jagten på næste stimulus eller belønning. Derfor anses scrolling som vanedannende.
Sociale medier udnytter belønningssystemet
Ifølge adfærdsforsker Wouter van den Bos fra Universitetet i Amsterdam er sociale medier og nyhedsapps designet til at stimulere belønningssystemet.
Brugerne ender derfor ofte med at bruge mere tid end planlagt. Mekanismen minder ifølge Van den Bos om spilleautomater: Det uforudsigelige element gør adfærden vanedannende.
Ud over dopamin-effekten er der også tale om kognitiv belastning. Hjernen er ikke skabt til at bearbejde store mængder usammenhængende information. Og flere studier, samlet i en oversigtsartikel fra Eos Wetenschap (2024), viser, at intensiv smartphonebrug hænger sammen med ændringer i de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed og hukommelse.
Overbelastningen fører til nedsat koncentrationsevne, større distraktion og sværere ved at fastholde fokus.
I hverdagen mærkes det ved, at folk oftere har svært ved at læse, løse opgaver der kræver koncentration, og fastholde en tanke. Hjernen vænner sig til korte, overfladiske stimuli, hvilket gør det svært at vende tilbage til dybere kognitive processer.
Konsekvenser kan være uro og dårlig søvn
Hyppig scrolling forstyrrer også søvnmønstret. Skærme udsender blåt lys, som hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin. Samtidig giver selve indholdet mental uro. Mange scroller lige før sengetid for at 'slappe af', men det stimulerer hjernen, hvilket gør det sværere at falde i søvn.
Selvom risikoen er reel, viser forskning fra Netwerk Mediawijsheid og Utrecht Universitet (2024), at bevidst skærmbrug kan begrænse de negative effekter.
Deres bedste råd inkluderer at slå notifikationer fra, fjerne skærme fra soveværelset og indføre skærmfri tidspunkter. Passiv scrolling har en anden effekt end aktiv brug - f.eks. til læring, kreativitet eller sundhed. Det handler om at vælge bevidst, hvad man bruger sin skærmtid på og hvornår.
