Skadelig vane i din ferie kan koste både dig og dit arbejde når ferien er slut

Af: Mie M.B

|

27/06/2025

Livsstil
Foto: Arnett Murry / Shutterstock.com
Foto: Arnett Murry / Shutterstock.com
Næsten hver tredje dansker gør det

Lige nu læser andre også

Sol, strand og is i lange baner.

For mange er sommerferien årets frirum – men alligevel formår en stor del af danskerne ikke at slippe arbejdet helt, selvom Out of Office er sat til.

En ny undersøgelse fra Epinion for Sampension afslører, at hver tredje dansker tjekker arbejdsmail, mens der egentlig burde tankes op på afslapning og samvær. Det fortæller B.T.

Undersøgelsen, der omfatter cirka 1.000 danskere, viser, at 32 procent har svært ved at lægge arbejdet fra sig i ferien.

Ifølge Nicoline Rosenlund, sundhedschef i Sampension, er det en bekymrende tendens. I en pressemeddelelse siger hun: "For det kan ende med at få alvorlige konsekvenser i sidste ende, hvis man ikke slipper arbejdet i ferien."

Hun understreger, at det at tjekke arbejdsmails i sommerferien kan virke harmløst, men reelt betyder, at man aldrig får helt fri. "Det kan påvirke ens stressniveau, hvilket øger risikoen for, at man bliver ramt af stress, når man vender tilbage til arbejdet igen," siger hun.

Ifølge Rosenlund topper antallet af stresssygemeldinger blandt danskere i månederne efter sommerferien, netop fordi mange ikke når at restituere ordentligt mentalt i ferien.

Hun anbefaler derfor, at notifikationer slås fra inden ferien, og at mail-appen helt slettes, hvis det er muligt.

Skal man være tilgængelig, foreslår hun at sætte faste tidsrum af til at besvare mails og opkald, så arbejdet ikke sniger sig ind i alle feriedage.

Derudover råder hun til en blid opstart efter ferien.

EksFor eksempel kan det give en bedre overgang at starte på en onsdag, så arbejdsugen bliver kort, og der er tid til at få overblik over mails og opgaver, inden tempoet sættes op igen.

Anbefalet til dig