Selvom du måske ikke kan skrælle og spise en citron uden at få en grimasse på ansigtet, kan de bruges til at lave lækre kager, gøre dine fiskeretter lidt bedre og give en forfriskende smag til et glas vand. Citrusfrugten kan endda bruges som rengøringsmiddel.
Citron i vand i mikroovnen eller elkedlen er et af de mest velkendte rengøringsmetoder, da dampen fra det varme vand løsner snavs og efterlader et friskt duftende køkken.
Men hvis du har købt en pose citroner med gode intentioner, kender du sikkert til problemet: de bliver hurtigt kedelige og begynder at mugne.
Som de fleste frugter holder citroner sig ikke længe, hvis de opbevares i en frugtskål på køkkenbordet. Heldigvis findes der et trick til at få mere ud af dine citroner, så du ikke ender med at smide halvdelen af posen ud, når du har købt dem.
Kate Lewis delte ifølge Express dette trick på det sociale medie TikTok og kaldte det 'så simpelt', at hun ikke forstod, hvorfor hun ikke havde lært det før. Hun påstod, at alt, man skal gøre, er at udskifte frugtskålen med noget andet.
"Der er en måde at forhindre dine citroner og limefrugter i at blive dårlige så hurtigt. Det handler bare om at opbevare dem i vand i køleskabet," sagde hun.
Kate forklarede, at hun altid vasker sine citroner i en blanding af vand og hvid eddike for at fjerne 'det kunstige vokslag', selvom man i danske supermarkeder kan købe ubehandlede citroner, så denne del kan måske springes over.
Når citronerne er renset, fylder Kate et glas med vand og lægger citronerne i, lukker det tæt og sætter det i køleskabet. Hun hævder, at citronerne holder sig friske 'i op til fire uger' på denne måde.
En anden TikTok-video med samme trick hævder, at citroner kan holde sig friske i helt op til fire måneder ved opbevaring i vand.
Hvad der i hvert fald stod klart var, at kommentarsporet hurtigt blev fyldt med overraskede brugere, og mange skrev, at de aldrig havde vidst, at citroner kunne opbevares på den måde.
"Jeg gør det efter at have set det her på appen," skrev en bruger, mens en anden tilføjede: "Wow, det vidste jeg ikke! Genialt."
Sådan opbevarer du citroner korrekt
Korttidsopbevaring (1 til 2 uger):
Opbevar citroner ved stuetemperatur i en skål eller frugtkurv. De mister dog hurtigt fugt og bliver hårde, så de skal bruges hurtigt.
Alternativt kan du lægge citronerne direkte i grøntsagsskuffen i køleskabet. Det holder dem friske i cirka 2-3 uger.
Langtidsopbevaring:
Læg citronerne i en tætlukket plast- eller silikonepose i køleskabet. Pres så meget luft ud som muligt, før posen lukkes. Dette kan få dem til at holde i op til fire uger.
Du kan også fryse hele citroner, citronsaft eller citronskal - og dermed få dem til at holde i flere måneder.