78-årige Andrea fik kæmpe regning fra Norlys: Nu advarer hun andre kunder

Af: Alberte B. C.

|

22/05/2025

Nyheder
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Kæmpe regning og ingen internetforbindelse – nu står Andrea frem med klar besked.

Lige nu læser andre også

Når teknikken svigter, og kundeservicen gør det samme, kan det få selv de mest tålmodige til at koge over.

Det skete for 78-årige Andrea Keller fra Rødekro, der i dag har droppet Norlys i protest.

Det hele begyndte i december, da hun oprettede både fibernet og tv-pakker hos telegiganten.

Men forbindelsen kom aldrig op at køre – og det gjorde kundeservicen heller ikke.

I timevis sad Andrea i røret uden svar, og da hun endelig slap igennem, var hjælpen minimal.

"Jeg måtte sidde i flere timer for at komme igennem til kundeservice. Det var så irriterende," fortæller hun til B.T.

Efter tre dages frustrerede forsøg på at få internetforbindelsen i gang, bad Andrea om at opsige aftalen.

Det blev begyndelsen på et endnu større problem.

Ifølge hende fik hun besked på, at der var seks måneders opsigelsestid.

I den periode har hun betalt omkring 7.000 kroner – for en forbindelse, hun aldrig fik til at fungere.

Mandag kom det frem, at Norlys har fået en storm af énstjernede anmeldelser på Trustpilot.

Hele 110 anmeldelser på bare 12 dage – mange med hård kritik af virksomhedens kundeservice, der bliver kaldt både "elendig" og "værdiløs".

Kathrine Forsberg, kundedirektør i Norlys, forklarer, at problemerne skyldes en større teknisk overgang.

"Det har været en kompleks opgave, der har resulteret i fejl hos en række kunder," udtaler hun.

Hun tilføjer, at Norlys har opmandet i kundeservice og bremset processen for at forbedre kundeoplevelsen.

Men for Andrea er skaden sket.

"Jeg vil ikke bruge Norlys igen, efter den oplevelse jeg har haft," siger hun.

Anbefalet til dig