Arla kan næsten ikke følge med: Danskerne hamstrer dette mejeriprodukt

Af: Alberte B. C.

|

07/08/2025

Nyheder
Foto: Mizantroop / Shutterstock.com
Foto: Mizantroop / Shutterstock.com
Danskerne rydder hylderne hurtigere, end de kan fyldes op.

Lige nu læser andre også

Du har garanteret set det i køledisken – og nu forstår du måske også, hvorfor der nogle dage er tomme hylder.

Hytteost er ikke længere bare noget, man spiste i 90’erne sammen med ananas.

Det proteinrige mejeriprodukt har fået en vild opblomstring – og det mærker Arla tydeligt.

Fra uge 24 i 2024 til uge 24 i 2025 er salget af hytteost steget med hele 35 procent.

Året før lød væksten på 18 procent, så hypen er altså mere end fordoblet.

Og den eksplosive interesse skyldes især én ting: TikTok.

Videoer med kreative opskrifter på alt fra hytteost-fladbrød til proteinpandekager og sunde bowls fylder feedet, og Arla melder selv om vilde visningstal.

Deres egen video med hytteost fladbrød nåede 1,3 millioner visninger på Instagram, skriver Woman.dk.

"Efterspørgslen har været så stor, at vi har haft svært ved at følge med i produktionen. Vi er blæst helt bagover af den store kærlighed danskerne har vist hytteosten," fortæller Camilla Arndal Andersen, Head of Innovation & Product Management hos Arla Danmark.

Og trenden er ikke kun en hurtig januarbølge med sunde intentioner.

Ifølge Arla holder danskernes interesse året rundt. Samtidig oplever de også stigende salgstal på et andet fermenteret produkt: kefir.

"Vi ser fx en 50 procent vækst i vores kefir-sortiment baseret på vores tre Cultura-varianter," lyder det fra Camilla Arndal Andersen.

Hytteost og kefir – to produkter, der måske ikke lyder sexede, men som i 2025 har fået stjernestatus på sociale medier og i danskernes daglige madvaner.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Lurpak taber i test: Denne billige smør bør du købe fremover Overraskende nok vandt Lurpak ikke blindsmagningen.

Anbefalet til dig