‘Den Store Bagedyst’-stjerne deler trist meddelelse

16/09/2023

Jesper Bengtson

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
En drøm er gået itu.

Mest læste i dag

I 2017 blev Nipuni Julie Jakobsen, der også er kendt under navnet Nip, en populær kvinde, da hun deltog i bageprogrammet ‘Den Store Bagedyst’.

Men nu har hun delt en trist nyhed om, at hendes drøm er brast.

“Jeg drømte inderligt om at gøre det selvstændige til min levevej, men jeg må sande at jeg ikke længere kan få enderne til at hænge sammen og det gør ondt. Det gør rigtig ondt i mit lille hjerte at det ikke skulle varer længere”, skriver hun i et opslag på Instagram.

Svær beslutning

Det er med tungt hjerte at hun må dele nyheden, som hun har prøvet at formulere i omtrent en måned, hvilket også vidner om, hvor svært det har været for hende:

“Jeg har forsøgt at skrive dette opslag i en måneds tid, men hver gang sletter jeg det hele. Nu prøver jeg igen.”

Til trods for at hun ikke lykkedes med at gå ned ad den selvstændige levevej, så fortryder hun ikke ét eneste sekund, at hun gjorde et ihærdigt forsøg på netop det:

“Man fortryder kun de chancer man ikke tager. Jeg tog chancen og sprang ud i det og det vil jeg aldrig nogensinde fortryde. Aldrig. Det var måske ikke det bedste tidspunkt at gøre det på, men til trods for det har jeg altid selv troet på det.”

Hvad bringer fremtiden?

I hendes Instagram-opslag fremgår det ikke, hvad hun nu skal give sig i kast med, men hun er ikke nervøs, fordi hun ved, at hun kommer til at rejse sig igen.

Det betyder dog ikke, at hun ikke er en smule ramt over drømmen, hun nu må lægge på hylden:

“Den drøm smuldrer desværre mellem fingrene på mig nu og det skal jeg lige affinde mig med. Jeg kender heldigvis mig selv godt nok til, at jeg inden længe hanker op i mig selv og rejser mig op igen. Det bliver pludselig meget virkelig når jeg deler det med dem jeg kender og med alle jer herinde. For nu gør det ondt det er okay.”

Anbefalet til dig