Trist nyt for de danske bilejere

12/09/2023

Jesper Bengtson

Arkivfoto: Shutterstock
Der er bekymrende nyt.

Mest læste i dag

Det faktum at Ukraine bevæger sig fremad i krigszonen kan være lig med, at danskerne skal lange flere håndører over disken, når der skal betales benzin til bilen.

Den ukrainske fremgang kan nemlig betyde, at Putin lukker for olien, hvilket vil presse priserne i vejret.

Det skriver B.T. via TV 2, der har talt med flere eksperter, som peger på, at situationen mellem Rusland og Ukraine kan være årsagen til, at det igen bliver dyrere at fylde sin bil med brændstof.

Har set det før

Tilbage i starten af 2022 da krigen brød ud, husker mange danskere nok, at prisen per liter pludselig steg til 18 kroner.

Siden da er priserne dog faldet igen, men Jan Bylov, der er oliestrateg hos Jyske Bank, peger på, at priserne snart kan vende tilbage til det niveau, de lå på, i starten af 2022.

I skrivende stund holder verdens største olieproducerende lande fra OPEC-organisationen har nedsat produktionen af olie, hvilket også presser prisen.

Alligevel er det Putin, der er den største trussel i henhold til, at priserne ryger helt op, hvor de var sidste år:

“I det scenario kan vi se, at vi kommer op mod de priser, vi så sidste år, altså benzin oppe omkring 18 kroner og diesel på godt 17 kroner”, udtaler Jan Bylov.

Jesper Dan Holst Rasmussen, der er brændstofdirektør i Circle K, er dog primært bange for, hvor længe OPEC-organisationen holder igen med at producere olie:

“Benzinprisen er relativt høj lige nu, og det mindre udbud ser ud til at kunne påvirke prisen yderligere”, siger han til Ritzau ifølge B.T.

Det er fortsat op til tiden at vise, hvor slemt det kommer til at stå til, men danskerne kan lige så godt forberede sig på, at det ikke ligefrem bliver billigt at bruge penge på brændstof i det næste stykke tid.

Anbefalet til dig