DMI advarer: Vindstød af stormstyrke på vej

20/10/2021

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Efteråret byder ofte på våde dage, men det er store nedbørsmængder, man oplever i øjeblikket.

Mest læste i dag

Efterårsferien er ikke ligefrem blevet skudt i gang med udendørshygge i solskin, da en meget våd dag har tvunget folk indendørs, herunder i Syd- og Sønderjylland, hvor der flere steder er kommet mellem 18 og 23 millimeter regn. 

Det er dog ikke blot i Syd- og Sønderjylland, at regnbyerne har meldt sin ankomst, da det såmænd er hele landet, der har fået et ordenlig regnskyl - og det stopper ikke her.

Og det er især Bornholm, der bliver ramt, eftersom DMI varsler om vindstød af stormstyrke samt risiko for et kraftigt regnskyl, mens de allerede har varslet storm i Østersøen. 

Bornholmerne anbefales derfor at tage sine havemøbler ind. 

Det forventes, at uvejret vil stilne af i løbet af aftentimerne, hvilket dog allerede torsdag bliver opfulgt af risiko for kraftig regn i Syd- og Sønderjylland, Sydfyn, Langeland, Lolland, Falster, Sydsjælland samt Bornholm. 

DMI varsler om regnen til at falde mellem klokken 08.00 og 14.00, og at der kan falde mellem 25 og 35 millimeter. 

Efterårets våde indslag

Onsdagen har som bekendt budt på kraftig regn i løbet af dagen. Men det skulle vise sig at ende med oversvømmelser af veje og cykelstier på udsatte steder i hele Esbjerg Kommune. 

Det beretter Sydjyllands Politi i et opslag på Twitter. 

Anbefalet til dig