DMI udsender kategori 1-varsel: Voldsomt vejr rammer landet mandag

Nyheder
Foto: Shutterstock
Voldsomt vejr er på vej, skriver DMI.

Lige nu læser andre også

Mod øst starter dagen med stedvis lidt solskin, men en front med skyer og regn breder sig vestfra.

Temperaturen stiger i dagens løb til mellem 5 og 9 graders varme, mens vinden tiltager i løbet af dagen til mellem jævn og hård vind.

I aften og natten til mandag tiltager vinden yderligere i nordlige Vendsyssel forventes vinden at nå op til stormende kuling fra vest med vindstød af storm og lokalt måske stærk storm.

Derfor har DMI udsendt et kategori 1-varsel, som de på deres hjemmeside beskriver som 'voldsomt vejr'.

Stormende kuling

Søndag aften blæser det op, og stort set hele Danmark får vinden at mærke.

De kraftigste vinde ventes i nordlige Vendsyssel, hvor der forventes op til stormende kuling med vindstød af stormstyrke eller stærk storm.

Mellem Hirtshals og Grenen kan vinden kortvarigt måske nå storm i middelvind.

I løbet af natten frem til først på formiddagen kan der flere steder i resten af landet forekomme vindstød af stormstyrke.

Derfor er der opsat DMI Varsel for stormende kuling og vindstød af stormstyrke for nordlige Vendsyssel.

Der er stadig noget usikkerhed omkring vindstyrkerne, og særligt hvor stor en del af landet der får vindstød af stormstyrke.

Anbefalet til dig