Får du svedige håndflader og ondt i maven, når du skal tjekke din årsopgørelse?
Så er du garanteret ikke alene. Første skridt til at undgå restskat er at rette forskudsopgørelsen.
Det er ifølge Søren Bech, skatterådgiver i PwC, ikke så let, som det kan lyde:
”Hvis man vil undgå restskatten, skal man sætte sin indkomst og sine fradrag i forskudsregistreringen til det, som de faktisk bliver. Det kan lyde nemt, men det er svært at ramme 100 procent plet.”
Velkendte finter hjælper ikke altid
Det kan være fristende at sætte sine fradrag lavere, end de faktisk bliver, eller at sætte sin indkomst op, så der betales for meget i skat.
For det er jo rarere med en årsopgørelse med overskydende skat og grønne tal, selvom rentegodtgørelsen er lav, end en årsopgørelse med en restskat og røde tal.
Men så enkelt er det ikke.
Fradrag har nemlig forskellige skattebesparelser, og det er ikke altid en god idé blot at sætte indkomsten op, da det i værste fald faktisk kan betyde, at der betales for lidt i skat. Se eksempel nederst.
”Det kan være svært at sætte sin indkomst og fradrag præcist. Det får nogle til at sætte sine fradrag lavere, end de faktisk bliver. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige fradragsværdier af fx ligningsmæssige fradrag og renteudgifter,” siger Søren Bech.
”Den store misforståelse er der, hvor indkomsten korrekt ligger under cirka 452.000 kroner i 2025, og man tror, at hvis indkomsten sættes op, så betaler man for meget i skat. Tværtimod kan man komme i den situation, hvor man betaler for lidt i acontoskat,” fortsætter Søren Bech.
Flere løsninger på problemet
Et godt udgangspunkt er at sammenligne forskudsopgørelsen for 2024 med årsopgørelsen for 2024.
Se efter forskellene og find ud af, hvorfor de er der.
Er din indkomst i 2024 blevet højere end forventet? Er dine fradrag blevet mindre end forventet? Eller er det begge dele? Det vil ofte kunne forklare restskatten, uden at man behøver at lave en konkret beregning.
Ifølge Søren Bech er der flere løsninger på, hvordan man kan rette sin forskudsopgørelse for at undgå restskat:
”Hvis man vil undgå restskat, kan man justere sine ligningsmæssige fradrag som fx befordringsfradraget, A-kasse og fagforeningskontingent, så det månedlige fradrag falder, og trækprocenten forbliver uændret. Man kan også bede sin arbejdsgiver om at hæve trækprocenten og dermed betale mere i acontoskat, end man faktisk skal. Alternativt kan man ved udgangen af 2025 lave en foreløbig beregning af sin skat for 2025, og hvis det viser sig, at man har en restskat, kan den betales inden udgangen af 2025, uden at man skal betale rentetillæg,” forklarer Søren Bech.
Eksempel
Lise, der er enlig, tjener 35.000 kroner i bruttoindkomst om måneden eller 420.000 kroner årligt.
Hun har renteudgifter for 50.000 kroner og ligningsmæssige fradrag som befordring, A-kasse, fagforeningskontingent og beskæftigelsesfradrag mv. for i alt 70.000 kroner.
Lise fik en restskat på 5.000 kroner for 2024, og det ønsker hun ikke i år.
Hun vil faktisk hellere have penge tilbage, så nu overvejer hun ved forskudsregistreringen at sætte enten sine fradrag lavere end forventet eller at sætte sin løn højere end forventet.
Foto: PwC
Hvis Lise ved forskudsregistreringen fx sætter sine ligningsmæssige fradrag 20.000 kroner lavere, end de faktisk bliver, så betaler hun cirka 5.000 kroner for meget i skat, da skattebesparelsen på ligningsmæssige fradrag er på cirka 25 procent.
Sætter Lise sine renteudgifter ned ved forskudsregistreringen med fx 20.000 kroner, kommer Lise til at betale cirka 6.600 kroner for meget i acontoskat. Det skyldes, at Lise har en skattebesparelsen på cirka 33 procent på renteudgifterne. Hun kan nøjes med at sætte dem ned med cirka 15.000 kroner, hvis hun vil betale cirka 5.000 kroner for meget i acontoskat.
Sætter Lise sin løn op med 60.000 kroner, tror Lise, at hun kommer til at betale for meget i acontoskat. Det er ikke rigtig. Tværtimod får hun en restskat. Det skyldes beskæftigelsesfradraget, som beregnes som 12,3 procent af bruttolønnen, men dog højst af cirka 452.000 kroner i 2025. Hvis Lises bruttoløn i 2025 bliver på de 420.000 kroner, får hun et for stort fradrag ved forskudsregistreringen, nemlig 12,3 procent (452.000 – 420.000) = cirka 3.900 kroner. Det giver hende en restskat på knap 1.000 kroner. Hendes trækprocent bliver ikke højere, da det først sker, når indkomsten overstiger 665.000 kroner i 2025. Så skal hun betale en topskat på yderligere 15 procent af det overskydende beløb.
Som det fremgår af oversigten, giver en forhøjelse af lønnen ved forskudsregistreringen isoleret set Lise en restskat på cirka 1.000 kroner.
Den overskydende skat og restskat ovenfor er beregnet for et helt år. Hvis man ved ændring af forskudsregistreringen i 2025 ikke tager hensyn til, at skatten, der er betalt indtil nu, er for lav, bliver den overskydende skat mindre.
