Føtex åbner længe ventet ny butik: Men noget har vakt undren

Af: Mie M.B

|

06/05/2025

Byen har glædet sig længe til den store åbningsdag

Lige nu læser andre også

Lørdag den 21. juni kl. 10.00 åbner en helt ny Føtex i Broen Shopping i Esbjerg – og det sker med både flag, fest og fællesskab. Den nye butik bliver centrum for en fejring, der markerer både butikkens åbning og styrken i centerets samarbejde. Det fortæller JydskeVestkysten.

Det er en usædvanlig åbningsdag og et anderledes tidspunkt, hvilket har vakt undren i lokalbefolkningen. Men det sker af en årsag. Føtex vælger nemlig at åbne samtidig med resten af centerets butikker. Ifølge varehuschef Jacob Amby er for at understrege sammenholdet i Broen Shopping. Han lover, at åbningsdagen ikke bliver nogen stille affære – kunderne kan se frem til konkurrencer, særlige tilbud og underholdning.

For Broen Shopping betyder åbningsdatoen meget. Centerchef Janni Baslund Dam glæder sig over, at der igen kommer dagligvarehandel i huset – og det lige i tide til sommerens travle feriesæson, hvor turister fylder byen.

Den nye Føtex bliver ikke blot endnu en butik. Den er en del af kædens nyeste koncept og kun den fjerde af sin slags i Danmark. Det betyder blandt andet en udvidet helseafdeling med 300 nye produkter, en moderne frugt- og grøntafdeling, ekspreskasser, postservice med PostNord og en delikatesse med sliders og specialiteter.

Butikken overtager cirka 55 medarbejdere fra den tidligere Kvickly og skal rekruttere yderligere 30, så det samlede team kommer til at tælle over 100 ansatte.

Anbefalet til dig