Jeanette har også oplevet problemerne: "Jeg er simpelthen så træt af Norlys"

Nyheder
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Flere kunder har rettet skarp kritik mod Norlys i den seneste tid.

Lige nu læser andre også

Lang ventetid, manglende opfølgning og gentagne fejl på regninger.

Det er blot nogle af de oplevelser, flere kunder hos telegiganten Norlys har haft den seneste tid.

En af dem er Jeanette Sørensen fra Aalborg, som nu melder sig i koret af frustrerede stemmer.

Sådan skriver B.T.

Tog måneder at ændre regning

Jeanette ændrede sin tv-pakke hos Norlys i februar, men opdagede hurtigt, at hun stadig blev faktureret for den dyrere, gamle løsning.

Det blev starten på en opslidende kamp for at få sin sag rettet.

"Jeg er simpelthen så træt af Norlys," siger Jeanette Sørensen, der beskriver, hvordan hun måtte vente op mod en time for at komme igennem til kundeservice - og derefter selv følge op, da der aldrig blev ringet tilbage, som lovet.

Hun kontaktede kundeservice flere gange, men det fik hun ikke meget ud af. Først i april - to måneder senere - blev der endelig udstedt en korrekt regning.

Ikke den eneste

Kritikken mod Norlys kommer ikke kun fra Jeanette.

På Trustpilot er der de seneste uger væltet ét-stjernede anmeldelser ind, hvor kunder skriver om lignende problemer.

Ifølge Kathrine Forsberg, der er kundedirektør i Norlys, skyldes vanskelighederne en omfattende overgang til et nyt it-system:

"Det har været en kompleks opgave, der har resulteret i fejl hos en række kunder, og det gav derfor også længere svartider i vores kundeservice," udtaler hun.

Norlys lover, at svartiderne nu er forbedret, men for Jeanette og mange andre har skaden allerede sat sig. Mistilliden er vokset, og flere kunder overvejer nu at skifte udbyder.

Anbefalet til dig