Jonas Vingegaard holdte noget skjult under sidste års Tour de France: Hemmeligheden er afsløret

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hvis du er fan af den danske cykelstjerne, så kan du godt glæde dig.

Mest læste i dag

Det er ingens næse gået forbi, at Jonas Vingegaard er en mand, der forfølger sine drømme. 

Og tilbage i sommers blev en kæmpe drøm indfriet for den ydmyge Glyngøre-dreng, da han kunne kalde sig vinder af Tour de France. 

Men under verdens største cykelløb bar den evigt populære Jonas Vingegaard rundt på en hemmelig dims i nakken. 

Og nu kan resultatet angiveligt ses på den populære platform Netflix. 

For det er bestemt ikke kun i Danmark, at Jonas Vingegaard har været en yderst populær herre. Han har nemlig bidt sig fast på alle cykelentusiasters læber. 

Og derfor kørte han også rundt med en skjul dims i nakken, så du nu har mulighed for at komme helt ind under huden på den danske stjerne. 

En ny dokumentar vises nemlig inden længe på Netflix.

Dokumentaren, der går under navnet ”Tour de France: Unchained”, tager cykelfansene i hånden, når sløret løftes for alt fra rytternes færden på landevejen til det professionelle liv, når han ikke befinder sig på cyklen.

Netflix-serien bliver otte afsnit lang og følger ikke kun hele Danmarks Jonas Vingegaard, men også holdene AG2R Citroën Team, Alpecin-Fenix, EF Education-EasyPost, Groupama-FDJ cycling Team, Ineos Grenadiers, BORA-hansgrohe, Team Jumbo-Visma og Team Quick-Step Alpha Vinyl. 

Serien får premiere den 8. juni, altså godt 20 dage før der tages hul på dette års Tour de France, hvor den danske cykelstjerne skal forsvare den gule trøje med næb og kløer. 

Det er nemlig fra den 1. juli med start i Bilbao, at Jonas Vingegaard skal arbejde på højtryk for at genskabe magien fra 2022, hvor han skrev sig ind i historiebøgerne i verdens største cykelløb Tour de France.

Anbefalet til dig