Kæmpe flyselskab hacket: 6 millioner kunders privatoplysninger er lækket

Af: Alberte B. C.

|

02/07/2025

Nyheder
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
6 millioner kunders data på afveje.

Lige nu læser andre også

Du har måske netop glædet dig til sommerens rejser eller sparet point op til drømmeferien.

Men for seks millioner rejsende er ventetiden nu blevet til bekymring, efter et massivt hackerangreb har lækket deres personlige oplysninger.

Angrebet blev opdaget mandag og har ramt et af verdens store flyselskaber, der først onsdag kunne meddele, at de nu har fået styr på systemerne, som hackerne havde været inde i.

Mængden af stjålne data vurderes som betydelig, og de cyberkriminelle er kommet i besiddelse af kundernes navne, mailadresser, telefonnumre, fødselsdatoer og numre til bonusprogrammer.

Med så mange oplysninger frit tilgængelige risikerer mange at blive udsat for svindelforsøg i den kommende tid.

Topchefen Vanessa Hudson lægger ikke skjul på, at sagen er alvorlig for både kunder og selskabet selv.

"Vi undskylder oprigtigt til vores kunder, og vi anerkender den usikkerhed, det vil skabe. Kunderne overlader deres personlige oplysninger til os, og vi tager det ansvar alvorligt," siger hun ifølge The Guardian.

Midt i de dårlige nyheder er der dog en lettelse at spore, for hackerne har ikke haft held til at få adgang til kreditkortoplysninger, pasdata, kodeord eller loginoplysninger til bonusprogrammer.

Angrebet minder ifølge The Guardian om hackerangreb, der på det seneste har ramt flere store detail- og flyselskaber i både USA og Storbritannien.

Det er endnu uklart, hvem der står bag det omfattende brud på datasikkerheden.

For de mange rejsende, der nu er berørt, betyder angrebet, at opmærksomheden bør skærpes, så personlige oplysninger ikke ender i de forkerte hænder, inden sommerens rejser for alvor går i gang.

Anbefalet til dig