Mette Frederiksen efter chokerende nyhed: Er bestemt ikke overrasket

Foto: Alexandros Michailidis / Shutterstock.com
Foto: Alexandros Michailidis / Shutterstock.com
Statsminister Mette Frederiksen har i kølvandet på den chokerende nyhed gjort det klart, at det ikke kommer bag på hende.

Mest læste i dag

Den russiske oppositionspolitiker og politiske aktivist Aleksej Navalnyj er tidligere fredag blevet meldt død. Det er naturligvis en nyhed, der har spredt sig til hele verden, da Navalnyj var én af få russiske politikere, der turde at kritisere Vladimir Putin.

Ifølge Reuters skriver nyhedsbureauet RIA, at Navalnyj døde i en fangelejr i Jamalo-Nenetskij-regionen i Sibirien. Angiveligt fik han det dårligt efter en gåtur, hvorefter han mistede bevidstheden og aldrig vågnede igen.

"Den 16. februar i år, i straffelejr nummer tre, fik fange A.A. Navalnyj det dårligt efter en gåtur, hvorefter han næsten med det samme mistede bevidstheden. Sundhedspersonale fra institutionen ankom med det samme og et akuthold blev tilkaldt," lyder det fra RIA.

Her lyder det også, at der blev gjort et ihærdig forsøg på at redde ham, men at det ikke lykkedes. Hvis der er hold i oplysningerne om, at han er gået bort, blev han kun 47 år gammel.

Politikere, journalister og embedsmænd i hele verden har reageret på Navalnyjs død. Det samme har den danske statsminister, Mette Frederiksen.

Hun har udtalt sig til DR under sikkerhedskonferencen, der i dag finder sted i den tyske by München. Her siger hun, at hun ikke er overrasket over, at Navalnyj har mistet livet.

"Det er jeg bestemt ikke overrasket over. Det er det, der er vores problem: Vi bliver ikke overraskede," siger hun til DR.

"Det her er endnu en brik på en spilleplade, der viser, hvad og hvem vi har med at gøre."

Dermed kommer hun også med en kraftig antydning af, at Putin har noget med hans død at gøre. Det er bestemt ikke en mistanke hun er alene om. Tværtimod er det meget udbredt at have denne tanke.

Den russiske regering afviser dog at skulle stå bag hans død.

Anbefalet til dig