Mikkel Hansen bryder tavsheden om sin sygemelding

Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Håndboldstjernen undrer sig over én særlig ting.

Lige nu læser andre også

Efter Mikkel Hansens uventede stress-sygemelding tidligere på året har den erfarne håndboldspiller gjort en vellykket tilbagevenden til håndbold. 

Den 36-årige landsholdslegende er nu tilbage på landsholdet for første gang siden sygemeldingen, og han beskriver selv, at han er glad for den hverdag, han har.

På trods af den personlige sejr har han bemærket et særligt krav fra omverdenen - nemlig at tale om sin sygdomsperiode. 

Indtil videre har han valgt ikke at sætte ord på sin tid som sygemeldt, og nu åbner han op omkring hvorfor til B.T.

“Det er altid en sjov ting, at alle mennesker ligesom kræver en historie. De kræver, at jeg åbner mig og fortæller alle de tanker, jeg har haft omkring det hele. Vi kunne tage en fiktiv person. Jens eller Niels fra den lokale arbejdsplads, der bliver sygemeldt med stress. Dem er der ingen interesse for”, siger Mikkel Hansen.

Han understreger, at folk har en tendens til at kræve mere information, når det vedrører idrætsudøvere, og han finder dette fænomen både ‘sjovt’ og ‘interessant’.

Selvom Mikkel Hansen anerkender den betydelige interesse, der er blevet vakt, fastslår han, at han selv vil vælge tidspunktet, hvor hans historie skal deles på.

Når den tid kommer, håber han, at hans personlige erfaring kan hjælpe andre, der også har kæmpet med stress.

Mikkel Hansen er nu en del af landsholdstruppen, der skal møde Norge, Spanien og Holland ved Golden League i Bergen i Norge.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde vandt 9 millioner kroner i Eurojackpot: Da hun ville bruge penge, skete det utænkelige Hvad der skete, da hun ville ud at bruge penge, havde hun aldrig forestillet sig.

Anbefalet til dig