Millioner er gået tabt: Så mange 1.000-kronesedler landede for sent

Af: Mie M.B

|

02/07/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
På trods af lang varsel og flere påmindelser har flere danskere misset deadline

Lige nu læser andre også

Der blev rystet på hovedet i Nationalbanken, da hele 256 millioner kroner i ugyldige 1000-kronesedler strømmede ind i juni alene.

For selv om seddeltypen blev ugyldig efter 31. maj, er der stadig penge for svimlende 1,1 milliard kroner i omløb.

Nationalbanken har i en ny opgørelse afsløret, at 95 procent af de gamle 1000-kronesedler nu er indleveret. Tilbagekaldelsen begyndte helt tilbage i november 2023, hvor danskerne blev bedt om at skille sig af med sedler fra serierne 1944, 1952, 1972 og 1997 samt 1000-kronesedlen fra 2009-serien.

Hovedkasserer Niels Kaas forklarer situationen: "Hvis man ikke nåede at bruge sine ældre sedler eller 1000-kronesedler inden 31. maj, kan man fortsat indløse sedlerne i Nationalbankens indleveringssteder i Aarhus, Odense og København." Det skriver Avisen Danmark.

Deadline rykker nærmere

Selvom sedlerne mistede deres status som gyldigt betalingsmiddel ved udgangen af maj, er der stadig mulighed for at indløse dem frem til 31. maj 2026. Men det kræver fysisk fremmøde på Nationalbankens indleveringssteder, der drives i samarbejde med Forex.

I tre af Forex’ butikker i Danmark er der derfor oprettet en særlig kasse til formålet, så borgere, virksomheder og udlændinge fortsat kan få vekslet de gamle sedler til gangbar valuta.

For mange danskere er de udløbne sedler ikke blot penge, men også minder fra skuffen, fra bedsteforældres opsparing eller fra uventede fund i bøger og skrin. Nu haster det dog, hvis de stadig skal have værdi.

Anbefalet til dig