Sommerferiesæsonen er over os, og det betyder, at mange danskere i disse dage gør klar til at pakke kufferten.
I år er alting dog ikke helt, som det plejer at være.
Flere steder i Sydeuropa er der indført en såkaldt turistskat, som alt andet lige gør ferien en anelse mere pebret. Derudover skal man nu have en ekstra tilladelse, hvis man vil besøge England - for der er pas ikke længere nok.
Som om det ikke var nok, så har flere flyselskaber også indført et forbud, som mange måske ikke har hørt om.
Nyt forbud
Flere internationale flyselskaber har indført en ny regel, der rammer de passagerer, der har for vane at tage varm kaffe med ombord.
Det gælder blandt andre KLM, Ryanair, EasyJet og Virgin Atlantic, som ifølge branchebloggen 'Paddle Your Own Kanoo' har gjort det klart, at reglen håndhæves uden undtagelse.
Passagerer, der møder op ved gaten med en kaffekop fra lufthavnens café, bliver enten bedt om at drikke den op eller smide den ud, før de kan gå ombord.
Reglen har vakt undren hos mange rejsende, der spekulerer på, om flyselskaberne forsøger at øge salget af kaffe ombord.
Ifølge selskaberne selv er det dog ikke økonomiske motiver, der ligger bag.
Sådan skriver mediet Fly Smart 24.
Gør rejsen nemmere med en praktisk kabinekuffert i høj kvalitet
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Gælder ikke alle
De oplyser, at reglen er indført for at undgå situationer, hvor passagerer kommer til at spilde varm kaffe under boarding.
Det er særligt et problem, når rejsende bærer både håndbagage og varme drikke, hvilket flere gange har ført til, at medpassagerer er blevet ramt af det spildte indhold.
I visse tilfælde har det resulteret i mindre forbrændinger, hvilket flyselskaberne nu forsøger at undgå.
Bloggens redaktør nævner desuden, at enkelte passagerer har brugt kaffekopper til at skjule alkohol med henblik på at omgå de fleste selskabers forbud mod at nyde medbragt alkohol under flyvningen.
Den kreative løsning har ifølge bloggen været medvirkende til, at reglerne nu er blevet strammet.
Hos de skandinaviske selskaber er reglen dog endnu ikke på tale. Ifølge Eivind Hammer Myhre, der er senior kommunikationsrådgiver hos Norwegian, er det ikke en mulighed, selskabet overvejer.
"Det er ikke noget, vi har overvejet, nej," udtaler han.
Hos SAS bekræfter pressechef Øystein Schmidt, at der heller ikke er planer om at indføre en lignende politik.
"Ingen planer om at gå samme vej her for os," siger han afslutningsvist.