Nyt slankemiddel kan nu fås i Danmark: Anbefales til moderat og alvorlig overvægt

Af: Amalie L.

|

28/10/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Ifølge kliniske studier er slankemedicinen det mest effektive vægttabsmedicin.

Lige nu læser andre også

Mounjaro fra amerikanske Eli Lilly fås nu i Danmark og er ifølge kliniske studier nu den mest effektive vægttabsmedicin. Patienter kan selv vælge mellem Wegovy eller Mounjaro. FIT for LIVET anbefaler Mounjaro til patienter med et BMI over 35.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.

Om Mounjaro

Mounjaro fra Eli Lilly er godkendt til både behandling af type 2-diabetes og til vægttab. Medicinen indeholder virkningsstoffet Tirzepatid, som er dobbeltvirkende og imiterer de to tarmhormoner, GLP-1 og GIP.

De virker ved at forsinke mavesækkens tømning og sender mæthedssignaler til hjernen, så mætheden øges og sulten reduceres. Samtidig stabiliseres blodsukkeret, så sult og sukkertrang mindskes. Det giver hurtigere og længerevarende mæthed og kan gøre et vægttab nemmere. 

Hos Wegovy er virkningsstoffet Semaglutid, som kun imiterer ét tarmhormon, GLP-1. Begge præparater er tiltænkt som et supplement til sund livsstil, kost og motion.

Jesper Nygart, speciallæge og stifter af FIT for LIVET:

 “Alle vores patienter kan frit vælge mellem Wegovy eller Mounjaro.

FIT for LIVET anbefaler alle, der har et BMI >35 og især gruppen med BMI >40, at blive behandlet med Mounjaro på grund af effektiviteten.”

Mounjaro er dyrere på de lave doser, og 80% af FIT for LIVETs medlemmer har allerede god effekt på de laveste doser vægttabsmedicin fra Wegovy.

“Det er ret klart, at prisen per sprøjte for 4 uger vil blive højere med Mounjaro. Så økonomisk vil Wegovy være en fordel for de mindre vægtklasser.” 

Større vægttab med Mounjaro

Patienter ser ud til at tabe sig både hurtigere og mere med Tirzepatid end Semaglutid. Et studie med Tirzepatid har vist et vægttab på gennemsnitligt 16% af kropsvægten ved laveste dosis (5 mg) og 22,5% på højeste dosis (15 mg) over 72 uger.

Til sammenligning oplevede patienter, der fik Semaglutid, et gennemsnitligt vægttab på omkring 15-18% af kropsvægten over 68 uger ved højeste dosis (2,4 mg).

I praksis vil nogle patienter opleve større vægttab, mens andre vil tabe sig mindre, afhængigt af faktorer som metabolisme, livsstil og behandlingens varighed.

Ens bivirkninger

Mounjaro har samme bivirkninger som Wegovy og kan typisk opstå ved optrapning. FIT for LIVET har behandlet over 16.000 patienter med vægttabsmedicin og har speciale i at håndtere og afhjælpe eventuelle symptomer. Der er ens BMI-krav for både Mounjaro og Wegovy.

Vægttabsmedicin i konstant udvikling 

Novo Nordisk er ved at udvikle et nyt tilsvarende kombi-vægttabsmiddel, CagriSema, der kombinerer både Semaglutid og peptidet Cagrilintid. Studier har vist, at CagriSema er mere effektivt til vægttab end både Semaglutid og Tirzepatid. CagriSema er fortsat under udvikling og pt. i fase 3-studiet.

FIT for LIVET anvender de nyeste godkendte typer af vægttabsmedicin på markedet for at sikre de mest effektive resultater.

Læs om Mounjaro her.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde vandt 9 millioner kroner i Eurojackpot: Da hun ville bruge penge, skete det utænkelige Hvad der skete, da hun ville ud at bruge penge, havde hun aldrig forestillet sig.

Anbefalet til dig