PostNord taber 1.plads: Her er den nye vinder

Af: Mie M.B

|

08/07/2025

Nyheder
Foto: Michael715/Shutterstock
Foto: Michael715/Shutterstock
PostNord har længe siddet med rekorden. Nu må de se sig slået af konkurrent

Lige nu læser andre også

DAO har taget et stort skridt mod at blive danskernes nye postfavorit, efter at en ny måling fra Trafikstyrelsen viser imponerende fremskridt.

Målingen afslører, at DAO har leveret 99 procent af sine breve inden for fem dage.

Til sammenligning klarede PostNord kun 90 procent i samme periode. Tilbage i december formåede DAO kun at levere 88 procent af brevene inden for fem dage, hvilket gør fremskridtet endnu mere markant.

Line Elikofer, kontorchef for postområdet i Trafikstyrelsen, siger: "Undersøgelsen viser, at både DAO og PostNord får posten frem. For DAO er der samtidig sket en klar fremgang i forhold til leveringstid, som tyder på, at virksomheden har fundet niveauet som landsdækkende distributør." Det fortæller Ekstra Bladet.

For PostNord er de 90 procent en tilbagegang på to procentpoint fra sidste måling. Trafikstyrelsen sendte i alt 2616 standardbreve ud til modtagere i hele landet. Halvdelen blev sendt med DAO, og halvdelen med PostNord. Modtagerne meldte efterfølgende tilbage, hvornår brevene var modtaget.

Resultatet viste, at 99,8 procent af alle breve nåede frem, hvilket er en samlet forbedring på 2,9 procentpoint siden december.

PostNord har allerede meldt ud, at virksomheden fra 2026 stopper al brevomdeling og kun vil fokusere på pakker. Efter 400 års posthistorie har digitaliseringen reduceret brevforretningen så markant, at det ikke længere er rentabelt.

DAO står klar til at overtage.

Selskabet, som i forvejen bringer aviser, magasiner og pakker ud, tilbyder at omdele standardbreve i hele landet for 23 kroner for op til 100 gram. Til sammenligning tager PostNord 29 kroner for samme service.

Anbefalet til dig