Så hende i 'Vild med dans' og blev forelsket: Nu er de blevet gift

12/08/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Han blev fuldstændig betaget gennem skærmen.

Mest læste i dag

Mads Madsen og Laila Friis-Salling kan nu kalde sig for mand og kone - og det kan de faktisk takke "Vild med dans" for.

Det var nemlig Laila Friis-Sallings medvirken i "Vild med dans", der fik modellen og skuespilleren Mads Madsen til tasterne.

Mads blev fuldstændig betaget af den tidligere skiløber, som han efterfølgende kontaktede og inviterede ud.

Og den 12. august fik han altså selv lov til at danse med den tidligere "Vild med dans"-deltager i en brudevals.

Ifølge SE og HØR fandt brylluppet sted på Kragerup Gods nær Ruds-Vedby i det sydvestsjællandske.

Kærlighedskarrusel

Mads og Laila blev kærester den 4. december 2018. Dengang kunne Laila fortælle til Ekstra Bladet, at Mads var - og sikkert stadig er - en dejlig mand.

"Han er helt vildt dejlig. Nede på jorden - og han hviler i sig selv. Og så har vi det mega sjovt sammen," sagde hun.

Det var blot et år efter, at Mads Madsen friede.

Og inden de blev mand og kone, fik de to børn. I foråret 2020 fik de datteren Madeleine, mens sønnen Elo kom til verdenen i efteråret 2021.

Men nu kan de altså fejre, at de endelig er blevet gift.

I dag bor hun og 29-årige Mads Madsen i den nordvestsjællandske by Fårevejle.

Anbefalet til dig