Selv en hurtig tur efter mælk og rugbrød er ikke længere, hvad den har været.
Supermarkederne er blevet til højrisikozoner, hvor du nu kan støde på aflåste kølediske, alarmer på smør og overvågede hylder med chokolade.
For butikscheferne er det ikke længere et spørgsmål om hvis nogen stjæler – men hvornår.
Midt i dette virvar af tyverisikring, overvågning og milliardtab har regeringen nu præsenteret en ny strafreform.
Men én ting mangler i den længe ventede plan. Der kommer ingen skærpede straffe mod butikstyveri.
Politikere lover snak – om halvandet år
I stedet for handling lægger aftaleteksten op til fremtidige overvejelser:
"Aftalepartierne er enige om inden udgangen af første kvartal 2026 at drøfte indsatsen over for butikstyveri."
Det på trods af, at butikstyveri kostede dagligvarehandlen over to milliarder kroner sidste år – en stigning på 13 procent.
Sådan skriver B.T.
Butikker i alarmberedskab
Salling Group har udstyret vin, chokolade og oksekød med alarmer.
Hos Lidl i Silkeborg er smør fra Kærgården blevet låst inde.
"Tyveri er et stigende problem, og derfor er vi nødsaget til at benytte alarmer og gemme flere varer væk," udtalte Salling Groups pressekonsulent Christoffer Roslyng Green til B.T.
Skuffelse blandt støttepartierne
Flere af partierne bag reformen kritiserer, at der ikke blev gjort mere.
"Vi havde gerne set, at man lavede en trappemodel, hvor gentagne tilfælde af butikstyveri betyder, at man skal ind og ryste tremmer," siger Betina Kastbjerg (DD).
Mette Thiesen (DF) tilføjer:
"Bødestraffen skulle have været sat op, så den også kunne forhindre nogen i at få statsborgerskab."
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har ikke ønsket at kommentere kritikken.
Ifølge Justitsministeriet bliver det heller ikke muligt at få et interview.
