Største aftale i mindst to årtier: Elon Musk køber Twitter

Af: Thea Andersen

|

26/04/2022

Foto: rafapress / Shutterstock.com
Twitter har nu sagt ja til at blive opkøbt af 50-årige Musk i en aftale, der værdisætter virksomheden til svimlende beløb.

Mest læste i dag

Det har i løbet af de seneste uger været tale, at Elon Musk, der ifølge erhvervsmagasinet Forbes er verdens rigeste mand, ville købe det sociale medie, Twitter.

Nu bekræfter Twitter i en pressemeddelelse, at de har sagt ja til at blive opkøbt af Elon Musk.

Det er dog langtfra småpenge, han skal hive op af lommen. 

Ifølge CBS News har Twitter indgået en aftale med Elon Musk, CEO for Tesla og SpaceX, der værdisætter virksomheden til 44 milliarder dollars, som svarer til knap 305 milliarder kroner. 

Det er den største aftale om at tage en virksomhed privat i mindst to årtier, skriver New York Times, og det lader til at alle parter er mere end tilfredse med aftalen. 

"Vi mener, at det er den bedste vej frem for Twitters aktionærer", sagde Bret Taylor, selskabets uafhængige bestyrelsesformand, i en erklæring.

Et forum til at fremme ytringsfrihed

Elon Musk har planer om at genskabe Twitter som et forum dedikeret til at fremme ytringsfrihed. 

Det tyder på, at han vil være "meget tilbageholdende" med at slette tweets og for så vidt muligt undgå permanente forbud.

Anbefalet til dig