Trist nyhed: Nu bliver det dyrere

Af: Ida Hansson

|

16/01/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I går steg priserne på offentlig transport.

Lige nu læser andre også

Trafikselskaber over hele landet har søndag hævet deres priser på rejser. Det betyder blandt andet, at en enkeltbillet til et DSB-tog i Vestdanmark i gennemsnit er blevet 2,1 procent dyrere.

Rejser man på rejsekort, lyder stigningen på hele 6,9 procent. I Østdanmark har DSB til gengæld sat prisen på enkeltbilletter ned. En enkeltbillet til 12 zoner vil for eksempel fremover koste 96 kroner i stedet for 116 kroner.

Det er dog ikke kun hos DSB, at man har ændret på priserne. Også trafikselskaber som Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab har reguleret deres priser, som trådte i kraft pr. 15. januar.

Hos begge selskaber er det også især rejse med rejsekort, som er blevet en dyrere fornøjelse. Begge selskaber har dog valgt ikke at hæve priserne på enkeltbilletter.

Prisstigningerne kommer ikke overraskende i kølvandet på stigende omkostninger til brændstof og el. Det forklarede bestyrelsesformand i DOT, Marlene Holmgaard Friis, tilbage i november måned.

- Ligesom alt andet stiger omkostningerne til at levere god kollektiv transport også markant i øjeblikket. Det sker efter flere år, hvor priserne har været holdt i ro, men nu er det nødvendigt i gennemsnit at lade dem stige. Det bliver dog med de nye priser relativt billigere at rejse langt med den kollektive transport og på den måde mere attraktivt at lade bilen stå og tage kollektiv transport, sagde Marlene Holmgaard Friis dengang ifølge Avisen Danmark.

Det er Trafikstyrelsen, der fastsætter, hvor meget selskaberne i den offentlige transport må hæve priserne hvert år.

Det sker med det såkaldte takststigningsloft, som i år er på 4,9 procent.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Vandt 2,6 milliarder kroner: "Jeg ville ønske, jeg aldrig havde købt kuponen" Andrew 'Jack' Whittaker mistede stort set alt, han havde og holdt af, efter han vandt 2,6 milliarder kroner.

Anbefalet til dig