Trist nyhed til danskerne: Kan koste 10.000 om måneden

12/09/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Inflation kan koste danske familier omkring 10.000 kroner om måneden.

Mest læste i dag

Mange danskere er blevet hårdt ramt af de prisstigninger, der i det seneste år har ramt blandt andet dagligvarer, el og brændstof.

Der er dog nogle, der er hårdere ramt end andre.

Hos de værst ramte familier er der op til 10.000 kroner mindre at gøre godt med om måneden i forhold til sidste år, viser en beregning fra pensionskassen PFAs privatøkonom, Camila Schjølin Poulsen.

"De danske familier skal vænne sig til at have færre penge mellem hænderne, end de havde for et år siden. Der kan være meget stor forskel på, hvor meget ens privatøkonomi bliver ramt," siger hun ifølge B.T.

PFA-beregningen er lavet ud fra to kunstige familier, som begge er meget gennemsnitlige, hvad angår indkomst og bolig. Der er dog to punkter, hvor de to familier er forskellige fra hinanden - nemlig opvarmningskilde og lån.

Den ene familie varmer op med naturgas og har et lån med variabel rente, mens den anden har fjernvarme og et lån med fast rente på to procent - og det viser sig at have stor betydning.

Ifølge økonomen skal den førstnævnte familie finde 10.000 kroner mere om måneden end for et år siden.

Det skriver B.T.

I august steg årsstigningen i forbrugerprisindekset til 8,9 procent fra 8,7 procent i juli, skriver Danmarks Statistik på Twitter.

Dette skyldes primært, at der er sket prisændringer inden for fødevarer og energi.

Anbefalet til dig