Ulækre fund: Rema 1000 straffet med stor bøde

Af: Thea Andersen

|

25/10/2023

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En Rema 1000-butik er blevet straffet med en bøde på flere tusinde kroner for ulækre fund.

Mest læste i dag

Når man får besøg af Fødevarestyrelsen, er det en god idé at have styr på sine ting. Har man ikke det, ender det som regel med at koste en sur smiley og en bøde.

Det har de lært på den hårde måde i Rema 1000 på Østbrovej 12 i Glostrup.

Her fik de i sidste uge besøg af Fødevarestyrelsen, som kunne konstatere følgende:

'I kølerum med opbevaring af mejeriprodukter ses plamager med sort og grøn vækst på samlinger, undersiden af hylder samt på tråd hylder og på hyldeforkantslister ligeledes ses i kølevæg med opbevaring af pålægsvarer støv og sort belægning på kanter på svært tilgængelige områder. På gulv under tungt inventar flere steder ses mange tabte fødevarer og støv af ældre dato. På lager hvor der opbevares fødevarer, er der ved flaskeautomat beskidt og fedtet af ældre dato,' fremgår det af en kontrolrapport.

Rema 1000-butikken oplyste ifølge kontrolrapporten at, de godt kunne se det og ville ændre rengøringsprocedure.

Ikke desto mindre har Rema 1000 på Østbrovej 12 modtaget en sur smiley samt en bøde på hele 15.000 kroner.

Derudover har virksomheden fået anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen på minimum tre ud af de seneste fire kontrolbesøg. Dette giver Fødevarestyrelsen mulighed for at tage skærpede sanktioner i brug under visse forudsætninger.

Anbefalet til dig