Vigtig detalje om det blå sygesikringskort: "Det kommer bag på mange"

Nyheder
Foto: ATP
”Det er ikke unormalt, at en hjemtransport kan løbe op i 50.000-100.000 kroner," lyder meldingen.

Lige nu læser andre også

Når danskerne pakker bilen i Kr. Himmelfartsferien eller i Pinsen og sætter kursen sydpå, kan det være, at der ikke er tanke på rejseforsikringen.

Det kan være en bekostelig fejl, hvis uheldet er ude, siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.

”Det kan være, du tænker, at en rejseforsikring kun er relevant ved længere ferier i udlandet. Men i forsikringsteknisk forstand er selv en forlænget weekend i udlandet eller et ophold i et dansk feriehus en rejse, og derfor også noget, man skal være opmærksom på i forhold til sin dækning,” siger han ifølge en pressemeddelelse.

Hjemtransport er ikke dækket af det blå kort

Selv med det blå EU-sygesikringskort i hånden er man ikke dækket for alt.

Kortet sikrer adgang til offentlig behandling i EU, men dækker ikke hjemtransport, og det kan blive dyrt, hvis du bliver akut syg i udlandet, og det er nødvendigt med hjemtransport til Danmark.

”Det er ikke unormalt, at en hjemtransport kan løbe op i 50.000-100.000 kroner. Det er udgifter, man selv skal betale, hvis man ikke har en rejseforsikring, og det kommer bag på mange,” siger Jan Graversgaard.

Også relevant ved ferie i Danmark

Noget andet der kan være overraskende for mange er, at rejseforsikringen også kan komme i spil ved ophold i Danmark.

F.eks. kan indlæggelse i forbindelse med et ophold i et lejet sommerhus i mere end et døgn i Danmark rent faktisk udløse ret til erstatningsferie, men kun hvis du har rejseforsikring.

”Det kan føles ulogisk, at man har brug for en rejseforsikring, når man holder ferie i Danmark. Derfor er det en rigtig god ide at tjekke, om du har en rejseforsikring. Det er faktisk her, vi ser de fleste fejl sker,” forklarer Jan Graversgaard.

Alm. Brands råd før forårets korte ferier

  • Tjek om din rejseforsikring dækker kortere rejser og hele husstanden.

  • Husk det blå EU-sygesikringskort og vær opmærksom på, at det ikke dækker hjemtransport.

  • Ved ferie i Danmark: Undersøg om dit ophold er dækket af rejseforsikringen.

Anbefalet til dig