Klar advarsel til danske turister: Undgå at tage dette med hjem fra ferien

Af: Alberte B. C.

|

25/06/2025

Rejser
Foto: Littleaom/Shutterstock
Foto: Littleaom/Shutterstock
Danske turister risikerer mere end de tror.

Lige nu læser andre også

Du står måske i solen i en italiensk sidegade, eller foran et marked i Tyrkiet, hvor designerurene glitrer, og mærkevarerne er sat ned til det rene ingenting.

Men det, der ligner et røverkøb, kan ende med at koste dig langt mere end prisen på skiltet.

Patent- og Varemærkestyrelsen advarer nu danske ferierejsende mod kopivarer, som er i omløb på populære turistdestinationer.

Det handler ikke kun om at støtte kriminelle netværk – der er også direkte fare for din sikkerhed.

Barbara Suhr-Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, siger:

"Handlen med kopivarer understøtter ofte organiserede kriminelle grupper, der også kan være involveret i andre former for alvorlig kriminalitet - fx handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse og tvangsarbejde. Desuden kan der være sundheds- og sikkerhedsmæssige farer forbundet med kopivarer.

Kopivarer kan nemlig være livsfarlige.

Elektronik som falske mobilopladere kan bryde i brand, og kosmetik og legetøj kan indeholde sundhedsskadelige stoffer.

Og det er blevet sværere at gennemskue fup og fakta. Kriminelle bagmænd kopierer i dag emballage og logoer med skræmmende præcision.

Myndighederne giver nu fire konkrete råd:

  • Er prisen mistænkeligt lav?

  • Føles kvaliteten dårlig?

  • Har emballagen fejl og stavebøffer?

  • Og bliver varen solgt et sted, der virker helt malplaceret i forhold til mærkets image?

Hvis du er i tvivl, bør du styre udenom og i stedet bruge din feriebudget på ægte varer – og ægte minder.

Du kan finde mere hjælp på hjemmesiden jegvælgerægte.dk, hvor 11 danske myndigheder står bag indsatsen mod kopivarer.

Anbefalet til dig