Opfører du dig sådan på ferie, er de lokale nok ikke vilde med dig

Af: Mie M.B

|

05/08/2025

Rejser
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lokale skal finde sig i meget når turisterne vælter ind

Lige nu læser andre også

En rolig gåtur i sin egen by endte med råb fra en fremmed på fransk og en snert af turistabsurditet.

For nogle turister handler rejsen nemlig ikke længere om at opleve – men om at iscenesætte.

Hverdagen skal ligne et postkort, og det skal helst kunne likes. Det perfekte billede betyder alt, og det skal tages uden forstyrrelser. Ikke engang en gående lokal må komme i vejen for det rette skud.

En britisk Reddit-bruger delte en opsigtsvækkende oplevelse, hvor en turist begyndte at råbe ad hende og hendes partner. Det fortæller Express.

De gik fredeligt gennem byen, men åbenbart i vejen for et billede: "I går gik jeg en tur i min hjemby, da en turist, der var mindst 10 meter væk fra os, begyndte at råbe på fransk [...] Da min kæreste spurgte, hvad hendes problem var, svarede hun på engelsk: 'Jeg tager et billede. I står i vejen.'"

Det viste sig, at motivet – en tilfældig mand – stod omkring 50 meter længere væk. Den lokale havde intet begreb om, at hun var en "forstyrrende faktor" i det nøje kuraterede billede. "Jeg er jo ikke tankelæser," skrev hun tørt.

For mange handler rejser ikke længere om smag, duft og samtaler – men om det rette lys og en Instagram-venlig vinkel. På TikTok bugner det med råd om, hvordan man laver det “effortless” fotodump og vælger den perfekte caption.

Presset for at være synlig – og at gøre det æstetisk – har ændret hele oplevelsen af det at være til stede. For de lokale føles det efterhånden som om, at byen bare er kulisse for andres selfies.

Anbefalet til dig