Tusindvis aflyser flyrejser efter frygtet profeti i ferieparadis: 5. juli sker det

Af: Alberte B. C.

|

04/07/2025

Rejser
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne profeti om d. 5 juli 2025 skræmmer turister væk.

Lige nu læser andre også

Det er ikke krig, naturkatastrofer eller økonomisk krise, der nu får tusindvis af turister til at aflyse deres planlagte sommerrejse til dette populære rejsemål.

I stedet er det en profeti, der ryster både lokale og turister, og nu lammer landets turistindustri få dage før sommerens højsæson.

Rejsearrangører i Østasien melder om aflysninger i stor stil, og i visse lande er antallet af nye bookinger faldet med op til 83 procent.

Mange har valgt at blive hjemme, efter en ny dato i en populær japansk mangaserie er gået viralt.

Katastrofe på vej

Det hele stammer fra mangaserien “The Future I Saw”, der bygger på forfatteren Ryo Tatsukis drømme.

Serien er tidligere blevet kendt for tilsyneladende at have forudset store katastrofer, herunder tsunamien i Fukushima i marts 2011.

I en opdateret version af serien nævnes nu datoen 5. juli 2025 klokken 04:18 som tidspunktet for den næste store katastrofe.

Det har skabt massiv frygt blandt både japanere og udenlandske turister, og sociale medier flyder over med opslag, der spreder angsten videre.

"Ren fiktion"

Myndighederne i Japan forsøger at dæmpe panikken og opfordrer folk til at stole på fakta fremfor frygt.

Ryoichi Nomura, chef for Japans meteorologiske agentur, siger ifølge det svenske medie Nyheter24:

"Det er umuligt at forudsige jordskælv, alt andet er ren fiktion."

Overtro står stærkt

Ifølge eksperter er det ikke overraskende, at en manga-profeti kan få så stor betydning i Østasien, hvor overtro stadig spiller en stor rolle, især i tider præget af usikkerhed.

Mens myndighederne forsøger at berolige befolkningen, tyder meget på, at mange turister allerede har valgt at aflyse og blive hjemme.

Anbefalet til dig