Hjertelæge deler klar advarsel: Du må aldrig ignorere dette ene symptom

Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du oplever dette symptom, er det ifølge en anerkendt hjertelæge meget vigtigt, at du ikke ignorerer det.

Lige nu læser andre også

Dr. Darius Farzad, der er ansat som hjertelæge ved Jefferson Health, har fokrlaret, at brystsmerter er den mest almindelige klage på hospitaler, og man bør altid informere en sundhedsprofessionel om det.

Tusindvis af mennesker i Danmark lever med hjerte- og kredsløbssygdomme, og endnu flere kommer til at udvikle en af disse sygdomme i løbet af livet. Det understreger, hvor vigtigt det er at holde øje med hjertets helbred og være opmærksom på potentielle symptomer.

Dr. Farzad afslører, at brystsmerter er det hyppigst forekommende symptom hos patienter, og han opfordrer alle med sådanne smerter - uanset hvor harmløse de måtte virke - til at søge lægehjælp. Det sagde han i et interview i podcasten Living Well.

Han påpeger også, at mange mennesker, som senere bliver diagnosticeret med hjertesygdom, ofte forveksler brystsmerter med halsbrand og prøver at 'klare sig igennem' i flere dage. Dr. Farzad advarer mod at stole på Google for at stille en diagnose og siger, at informationen online 'ikke altid er pålidelig'.

I stedet bør man kontakte en læge, hvis man oplever nye symptomer, skriver det britiske medie Express.

"Nogle former for hjertesygdom kan vise sig på mange forskellige måder," siger han og tilføjer, at hjertesygdom kan være systemisk og påvirke flere organsystemer, der hænger sammen med en hjertediagnose.

Hvis man tidligere har haft en hjertesygdom, et hjerteanfald, hjertesvigt eller rytmeforstyrrelser - eller hvis man har almindelige risikofaktorer som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes eller tidligere har røget - bør man ifølge Dr. Farzad kontakte en hjertelæge med det samme.

Enhver med symptomer, der muligvis hænger sammen med hjertet, bør søge lægehjælp med det samme.

Vil du gerne styrke dit hjerte og mindske risikoen for hjertesygdom? Dr. Farzad fremhæver regelmæssig motion og rygestop som afgørende. At stoppe med at ryge kan være 'det vigtigste og største skridt' for dit helbred.

Han anbefaler desuden at undgå frituremad, slik, forarbejdede fødevarer og tomme kulhydrater og i stedet spise en kost rig på frugt, grøntsager, nødder og magert kød.

"Vi er nødt til at være realistiske, når vi taler med patienter, og finde en balance, der fungerer for dem og er praktisk," siger han.

Lægen er derfor klar over, at det kan være svært at undgå de førnævnte ting helt. Derfor handler det om at finde en balance, hvor det ikke tager overhånd. Det kan påvirke dig på både kort og lang sigt, hvorfor det naturligvis er meget vigtigt, at du sørger for at tage det seriøst.

Anbefalet til dig