Dr. Kaete Archer, der er øre-, næse- og halslæge, har afsløret, at høretab i midalderen kan være en indikator for en højere risiko for demens sammenlignet med personer med normal hørelse.
"Ny forskning viser, at selv tidligt og mildt høretab er en væsentlig risikofaktor for demens," forklarede hun ifølge Daily Mail i en video, som hun for nylig delte på TikTok.
Hun uddyber, at ubehandlet høretab i midten af livet er ansvarlig for syv procent af tilfældene af Alzheimers på verdensplan.
"Hvad nu hvis det første tegn på kognitiv svækkelse ikke var hukommelsestab, men derimod problemer med at høre?" spurgte lægen.
Hun påpegede, at høretab hos personer i alderen 40 til 60 år ofte bliver overset, men advarede om, at man bør være ekstra opmærksom, hvis man oplever dette.
Dr. Archer forklarede, hvordan høretab og demens hænger sammen. Hjernen modtager konstant sanseinput fra omgivelserne, og når hørelsen svækkes, bliver hjernens evne til at opfatte og bearbejde disse input også forringet.
"Som følge heraf forringes vores evne til at interagere med omverdenen, og det har en betydelig negativ effekt på vores hjernefunktion og helbred," sagde hun.
"Det lyder måske ikke så sexet at sige, at nogen har brug for et høreapparat - men det er meget sexet at gøre alt, hvad man kan, for at beskytte sin hjerne."
Hun opfordrede alle, der er bekymrede for deres hørelse, til at bestille tid hos en ørelæge eller audiolog.
Shruthi Raghavendra, der er lydforsker hos Harman International, udtalte til Daily Mail, at høretab ofte overses som en justerbar risikofaktor for demens. Voksende forskning peger dog på, at det fremskynder både kognitiv svækkelse, social isolation og nedbrydning af neurale forbindelser.
"Personer med demens kan have svært ved at bearbejde lydindtryk, hvilket kan ligne høretab," forklarede hun.
"Omvendt kan høretab efterligne eller fremskynde kognitiv svækkelse, hvilket gør det vanskeligere at stille en præcis demensdiagnose."
Hun fremhævede tre primære mekanismer i den videnskabelige sammenhæng mellem høretab og demens. Den første er teorien om kognitiv belastning - altså at hjernen arbejder hårdere for at afkode svækket input fra ørerne.
"Denne 'lytteindsats' stjæler kognitive ressourcer fra hukommelse, opmærksomhed og problemløsning. Over tid kan denne konstante belastning øge sårbarheden over for kognitiv nedbrydning," sagde hun.
Den anden er auditiv deprivation. Høretab reducerer input til den auditive cortex, som er den del af hjernen, der behandler lyd. Manglen på stimulation kan føre til atrofi (svind) i hjerneområder, som er involveret i tale og hukommelse, såsom tindingelapperne og hippocampus.
Den tredje er social isolation. Høretab kan føre til, at man trækker sig fra samtaler og sociale aktiviteter, hvilket er en stærk og uafhængig risikofaktor for demens.
Forskere har også identificeret subtile og tidlige tegn på demens, som kan vise sig op til 20 år før de klassiske symptomer. Problemer med rumlig opfattelse - som f.eks. at have svært ved at læse GPS'en eller stå for tæt på andre - anses for at være nogle af de tidligste tegn på demens.
Eksperter forklarer, at disse problemer ofte starter, før skader på hjernen kan ses på scanninger. Ifølge forskere fra Allen Institute for Brain Science i Seattle udvikler sygdommen sig i to faser, som de selv beskriver som 'epoker'.
Den første fase, der har fået navnet 'Den skjulte fase', begynder årtier før symptomerne bliver tydelige og involverer skade på enkelte sårbare hjerneceller - ofte i områder for rumlig orientering.
Professor Michael Hornberger fra University of East Anglia forklarer, at dette typisk sker i den del af hjernen, der er vigtig for navigation.
Den anden fase indebærer en ophobning af proteinerne tau og amyloid i hjernen. De fleste ældre har lidt af begge, men store klumper kan danne plak og sammenfiltringer, og det menes at være årsagen til demenssymptomer.
Det er i denne fase, at de klassiske tegn på kognitiv svækkelse - såsom hukommelsestab, sprogvanskeligheder og nedsat tankeevne - for alvor begynder at vise sig.
