Mange danskere elsker jordbær - men de færreste kender den populære frugts vilde effekt

Foto: Shutterstock
Ikke mange kender den vilde effekt, som jordbær har.

Mest læste i dag

En undersøgelse har vist, at et dagligt indtag af den populære frugt kan have en positiv effekt på hjernen. 

Dette skriver det brasilianske medie Catracalivre

Undersøgelsen er blevet foretaget af University of Cincinnati i USA. Her fandt de ud af, at indtagelsen af en bestemt frugt kan hjælpe med at forhindre demens.

Som offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, tyder forskningen på, at et dagligt jordbærforbrug kan reducere risikoen for demens. 

Professor Robert Krikorian fra University of Cincinnati School of Medicine fremhæver vigtigheden af anthocyaniner – som findes i blandt andet jordbær – for at bidrage til ens sundhed.

I 12 uger blev 30 forsøgspersoner instrueret i at indtage enten et jordbærbaseret pulveriseret supplement eller placebo dagligt.

De forsøgspersoner, der indtog det jordbærbaserede supplement, bemærkede en signifikant forbedring i hukommelsen og en reduktion i depressive symptomer.

Så hvordan kan jordbær hjælpe med at mindske risikoen for demens?

Ifølge Krikorian kan den kognitive forbedring, som blev observeret ved forsøget, hænge sammen med en reduktion af inflammation i hjernen. Jordbær har vist sig at bidrage til dette og har derfor et potentiale, når det gælder bekæmpelse af demens.

Forskningen understreger dog behovet for fremtidige undersøgelser med flere forsøg og forskellige doser af jordbær for yderligere at udforske sammenhængen mellem jordbærindtag og kognitiv sundhed.

Hvad mere kan man gøre for at minimere risikoen for demens? 

  • Fisk, der er rige på omega 3, frugt og grøntsager, nødder, frø og fuldkorn er eksempler på fødevarer, der kan minimere forekomsten af demens.

  • Undgå et stort forbrug af mættet fedt, raffineret sukker og forarbejdede fødevarer 

  • Indtage nok væske og træne regelmæssigt. Disse vaner bidrager til det generelle helbred.

Anbefalet til dig