Ny banebrydende behandling kan halvere dødsrisiko ved kræft

Af: Alberte B. C.

|

06/06/2025

Sundhed
Foto: shisu_ka/Shutterstock
Foto: shisu_ka/Shutterstock
Ny behandling sænker kræftrisikoen markant: Hele 50 procent lavere dødelighed.

Lige nu læser andre også

Hvis du eller en, du holder af, har været ramt af tarmkræft, så ved du, hvor afgørende valget af behandling er.

Nu viser et nyt studie, at patienter med en særlig type tarmkræft kan få markant bedre overlevelse med en ny kombination af behandlinger.

Forskere har afprøvet en metode, hvor kemoterapi suppleres med immunterapi hos patienter med stadie 3 tarmkræft og den genetiske mutation dMMR.

Det er en variant, der normalt ikke reagerer optimalt på almindelig kemobehandling.

Kombinationen førte til, at risikoen for tilbagefald og død blev reduceret med 50 procent.

Sådan skriver mediet Medical News Today.

I studiet deltog 712 patienter, som alle havde fået kræft fjernet ved operation, men fortsat havde kræftceller i lymfeknuderne.

Halvdelen fik standardkemoterapi, mens den anden halvdel også fik lægemidlet atezolizumab – en immunterapi, der hjælper kroppens immunsystem med at opdage og angribe kræftceller.

"Resultaterne fra vores studie repræsenterer et stort fremskridt i den adjuverende behandling af stadie 3 dMMR-tarmkræft og vil nu ændre behandlingen for denne type kræft," siger Frank Sinicrope, onkolog ved Mayo Clinic i Minnesota.

Eksperter vurderer, at kombinationsbehandlingen kan få stor betydning for fremtidens kræftbehandling.

Den ikke alene forbedrer overlevelsen, men åbner også døren for mere målrettet, personlig medicin.

Studiet er endnu ikke publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift, og forskerne understreger behovet for opfølgende studier, der kan dokumentere langtidseffekt og identificere, hvilke patienter der har størst gavn af metoden.

Anbefalet til dig