Det føles måske lidt forkert i en verden, hvor sociale egenskaber hyldes som opskriften på succes. Men ifølge psykologien kan det faktisk være en mental gave at have det bedst i eget selskab.
Og nej, det handler ikke om at være asocial – det handler om noget langt dybere.
For dem, der foretrækker ro frem for menneskemængder, tyder forskning på, at evnen til at være alene hænger sammen med en stærk indre selvforståelse.
Når ydre støj ikke fylder, opstår pladsen til refleksion. Det fortæller The Mirror.
Under corona-nedlukningerne viste undersøgelser, at netop denne selvvalgte isolation hjalp folk til at udfordre gamle tankemønstre og opbygge selvmedfølelse.
Carl Jung sagde engang: "Dine visioner bliver først klare, når du kan kigge ind i dit eget hjerte. Den, der ser udad, drømmer; den, der ser indad, vågner."
Der er også en anden gevinst: kreativiteten. Alenetid giver hjernen frihed til at koble idéer på kryds og tværs, og ifølge forskere kan det styrke både fleksibel tænkning og problemløsning. Et studie fra Indonesien viste, at introverte elever var bedre til kreative matematikopgaver end deres udadvendte klassekammerater.
Samtidig er det blevet klart, at mennesker, der vælger alenehed, ofte træffer beslutninger, der stemmer overens med egne værdier frem for ydre forventninger. De navigerer efter en indre kompasnål – og det giver både stærkere grænser og sundere relationer.
De håndterer også følelser anderledes. Hvor andre ringer en ven op, griber de til dagbogen eller stilhed. Det giver styrke under pres og større følelsesmæssig modstandskraft.
Endelig knytter de sjældnere, men stærkere bånd. For dem handler samvær ikke om smalltalk – det handler om dybde, ægthed og nærvær.
