Sanne har smidt 96 kilo med Wegovy: Hun har kun én ting at sige om det

Af: Mie M.B

|

13/05/2025

Sundhed
Foto: Matt Fowler KC/Shutterstock
Foto: Matt Fowler KC/Shutterstock
Der har været et par bivirkninger undervejs i forløbet, men det tager hun med

Lige nu læser andre også

Sanne Christensen havde nået et punkt, hvor hun håbede, hun ikke ville vågne igen. Hendes nyresygdom, overvægt og manglende energi havde lagt hendes liv i ruiner.

Men 1. januar 2024 tog hun sit første stik med Wegovy – og det blev begyndelsen på en radikal forandring. Det fortæller TV 2.

På 15 måneder har hun tabt sig 96 kilo. De første 80 kilo forsvandt, før hun overhovedet begyndte at træne. Appetitten forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden, og mæthedsfornemmelsen meldte sig efter få bidder.

Hun gik fra at spise 500 kalorier om dagen til i dag at følge en kostplan med minimum 1200 kalorier – tilpasset hendes aktive liv med daglige gåture, kettlebells og mavebøjninger.

Et socialt liv i stedet for isolation

Før kunne hun ikke tage bussen uden at føle sig dømt. I dag går hun til træning, møder mennesker og er i jobpraktik. De mange kilo, der engang tyngede både kroppen og sindet, er væk – og det er frygten også.

Hun stikker sig stadig en gang om ugen og er nede på en lav dosis. Bivirkningerne – kvalme, hårtab og svimmelhed – har været til at leve med. Den største udfordring nu er økonomien: 1238 kroner om måneden koster pennen, og hun vil helst være fri for at være afhængig af den på sigt.

Men noget er anderledes denne gang

For 13 år siden tabte hun 50 kilo med Dukan-kuren – og tog det hele (og mere til) på igen. Denne gang har det været anderledes. Hendes tempo har været roligt, stabilt og med små sejre undervejs. Og hun er klar til at fortsætte.

"Det er min krop. Og at folk egentlig bare skal blande sig udenom," siger hun.

Anbefalet til dig