Ny forskning viser, at rosmarin har flere fordele end blot at give smag og duft til din næste steg. Det viser sig nemlig, at urten også kan spille en rolle som en hemmelig ingrediens i kampen mod Alzheimers sygdom.
I februar offentliggjorde forskere fra The Scripps Research Institute resultaterne fra deres studie om en ny forbindelse kaldet diAcCA - et stof, de har designet som en oral medicin, der forhåbentlig en dag kan hjælpe med at behandle Alzheimers.
Ifølge forskerne er diAcCA afledt af karnosinsyre (CA), der er en naturlig antioxidant, som findes i rosmarin og salvie, og som allerede er kendt for at reducere inflammation og oxidativt stress - to faktorer, som tidligere studier har vist spiller en stor rolle i udviklingen af Alzheimers.
Forskerne forklarede i en udtalelse, at karnosinsyre virker ved at aktivere enzymer i kroppens 'naturlige forsvarssystem'. I sin rene form er denne syre dog for ustabil til at kunne bruges som medicin.
Men de har nu formået at udvikle en stabil form kaldet diAcCA, som - når den indtages - omdannes til karnosinsyre i tarmen og derefter optages i blodbanen.
Deres arbejde, der er offentliggjort i tidsskriftet Antioxidants, viste, at diAcCA i musemodeller kunne levere terapeutiske doser af karnosinsyre til hjernen, hvilket resulterede i forbedret 'hukommelse og synaptisk tæthed'. Deres analyse viste også et markant fald i inflammation i hjernen efter behandling.
"Ved at bekæmpe inflammation og oxidativt stress med denne diAcCA-forbindelse, øgede vi faktisk antallet af synapser i hjernen," sagde Dr. Stuart Lipton, overlæge, Ph.d. og professor ved Scripps, som er hovedforfatter på studiet.
"Vi reducerede også mængden af andre fejlfoldede eller sammenklumpede proteiner som fosforyleret tau og amyloid-β, som menes at udløse Alzheimers og fungerer som biomarkører for sygdommen."
Måske mest bemærkelsesværdigt er det, at forskerne opdagede, at stoffet kun aktiveres af den inflammation, det skal bekæmpe, hvilket betyder, at det kun virker i de områder af hjernen, hvor der er inflammatorisk skade - og dermed begrænser bivirkninger.
"Vi udførte flere forskellige hukommelsestests, og de viste alle forbedringer med lægemidlet. Og det bremsede ikke bare forværringen - det forbedrede hukommelsen næsten til normalt niveau," sagde Lipton.
Og der er mere godt nyt for forskerholdet. De bemærkede, at karnosinsyre allerede er opført på den amerikanske fødevaremyndighed liste over stoffer, der betragtes som generelt sikre (GRAS), hvilket kan gøre det nemmere at gennemføre kliniske forsøg på mennesker, da selve ingrediensen ikke kræver yderligere godkendelse.
Ifølge Lipton har diAcCA potentiale til at fungere godt sammen med andre Alzheimers-behandlinger, og han tilføjer, at 'det kan gøre eksisterende behandlinger med amyloid-antistoffer mere effektive ved at reducere eller fjerne deres bivirkninger'.
Men Lipton stopper ikke ved Alzheimers. Han håber også at undersøge stoffets effekt ved andre inflammatoriske sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjertesygdomme og Parkinsons sygdom i fremtiden.
