Lidl-kunde kunne ikke tro sine egne øjne, da han læste tilbudsavisen

Af: Thea Andersen

|

27/09/2023

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er nok ikke lige dét, man forventer at finde i tilbudsaviserne i september.

Mest læste i dag

De fleste forbrugere kigger tilbudsaviserne fra deres foretrukne supermarkeder igennem, enten i fysisk eller digital form, inden de handler. Dette giver dem mulighed for at udnytte specielle tilbud og rabatkampagner i butikkerne.

Men for en kunde hos Lidl i Tyskland blev oplevelsen af at gennemgå en tilbudsavis noget anderledes denne gang. Kunden var på udkig efter specielle tilbud fra den 18. til den 23. september 2023, da han faldt over noget uventet på side 14/15 i avisen.

Det skriver den tyske avis Der Westen.

Blandt produkterne fandt han nemlig honningkager, marcipan og småkager - alle klassiske julespecialiteter. Disse blev ledsaget af teksten: "Vi ser frem til en magisk jul."

Her er det dog værd at bemærke, at der stadig var to og en halv måned til første advent, da denne tilbudsavis landede i Tyskland.

Kunden kunne forståeligt nok ikke tro sine egne øjne, da han så det, og han valgte derfor straks at tage et billede af siden for at dele det på sociale medier.

Til billedet skrev han: "Lidl, er du skør? Det er kun september."

Reaktionerne fra andre brugere var delte. Nogle kunne ikke forstå, hvorfor de allerede havde julegodter i avisen, mens andre var begejstrede over den tidlige julestemning

"Jeg ligger først disse ting i min indkøbskurv i midten af november," lød det fra en anden mens en anden skrev: "Hvad skal jeg med det her nu?"

"Er der endelig kringler igen? Så skal jeg forbi den lokale Lidl i morgen," skrev en tredje.

Anbefalet til dig