Oliver og kæresten havde bestilt ferie for 26.000 kroner: Blev sendt hjem efter få timer

Foto: Privat
Parret håber at kunne få refunderet pengene.

Mest læste i dag

En drømmeferie blev brat afbrudt for Oliver og hans kæreste, der begge er 22 år gamle, da parret blev nægtet adgang til Den Dominikanske Republik, hvor de havde bestilt en luksusferie.

Parret tilbragte blot fire timer i landet, der ligger i Caribien, hvorefter de med bøjede hoveder måtte flyve hjem igen.

Oliver havde ellers gået gennem tolden uden problemer, men kæresten, Molly, blev taget til side og yderligere afhørt. Senere blev hendes pas stemplet som ‘ugyldigt’.

Det skriver The Mirror.

Det fortvivlede par var noget forvirrede over, hvad det var, der havde gjort, at de nu ikke kunne nyde deres 10-dages luksusferie, der havde kostet 26.000 kroner.

“En mand tog mit pas og forlod rummet i cirka 10 minutter”, har Molly udtalt efterfølgende, hvor hun har tilføjet, at både hun og Oliver var ‘meget forvirrede og skræmte’ på dette tidspunkt.

Efter kort tid fik Molly besked om, at hun skulle besøge en ambassade, men ikke i Den Dominikanske Republik, som hun først troede - den i London.

Parret har kontaktet Den Dominikanske Republiks ambassade og Udenrigsministeriet og har gjort anstrengelser for at finde ud af, om Molly har noget på cv’et, der ville forhindre hende i at komme ind i landet.

De har stadig ikke fundet ud af, hvad der var galt med Mollys pas, men de forsøger ihærdigt at finde ud af, hvad problemet var.

Anbefalet til dig