Temu og Sheins klør er slækket: Her har landets befolkning vendt dem ryggen

Af: Mie M.B

|

02/07/2025

Udland
Foto: Paulm1993 / Shutterstock.com
Foto: Paulm1993 / Shutterstock.com
De før ekstremt populære apps er på vej ud af folks telefoner

Lige nu læser andre også

Meget tyder på at det jerngreb de to billige kinesiske platforme har haft i deres kernegruppe så småt er ved at slækkes.

Især Temu er kendt for sin ekstremt aggresive og konsistente markedsføring på både sms, mail og pop-up på telefonen, men nu har giganten taget et stort skridt tilbage.

Der skete nemlig noget tilbage i foråret, der fik hele den velsmurte markedsføringsmaskine til at hoste i leddene.

Donald Trump lukkede i maj nemlig et særligt smuthul, der indtil da havde givet kinesiske giganter som Temu og Shein fri adgang til det amerikanske marked.

Mens Europa stadig kæmper med at dæmpe platformenes eksplosive fremgang, viser de nyeste tal, at USA allerede har knækket koden.

Brugertallene for både Temu og Shein styrtdykkede i USA mellem marts og juni.

Ifølge analysefirmaet Sensor Tower mistede Temu over 50 procent af sine brugere, mens Shein gik tilbage med 12 procent.

Trods faldet har begge apps stadig omkring 40 millioner månedlige brugere i USA.

Toldregler ændrede spillet

Den store nedtur begyndte, da Trump kaldte den tidligere toldfri grænse på 800 dollars for "et stort fupnummer".

Først blev der lagt en 90 procents told på alle pakker fra Kina under denne værdi, og senere blev satsen justeret ned til 30 procent. Men skaden var sket.

Platformene har som konsekvens også skåret massivt i deres markedsføring i USA. Sidste år lå Temu og Shein som henholdsvis nummer 10 og 11 på listen over de største digitale annoncører i USA, men nu er begge røget ud af top 60.

Kinesiske webshops under lup

I Danmark og resten af EU vokser frustrationen over de kinesiske platforme, som ifølge myndigheder og erhvervsliv skaber unfair konkurrence og risikerer forbrugernes sikkerhed.

Her har man endnu ikke fundet samme effektive våben som Trump.

Erfaringerne fra USA kan dog blive en øjenåbner for EU-politikere, der ønsker at bremse Temu og Sheins massive indtog på det europæiske marked.

Anbefalet til dig