Tidligere 'X Factor'-dommer vender tilbage til skærmen

20/04/2022

Nicolai Busekist

Foto: Mikkel Tjellesen/TV 2
Den tidligere 'X Factor'-dommer har afsløret, at et comeback på skærmen bliver aktuelt i den nærmeste fremtid.

Mest læste i dag

Det er ved at være et stykke tid siden, at Lars Ankerstjerne sidst har været på skærmen. Den tidligere 'X Factor'-dommer har nemlig ikke været en del af et tv-program, siden han sad bag dommerbordet i det populære underholdningsprogram.

Nu har han dog løftet sløret for, at han i nærmeste fremtid vender tilbage til skærmen. Det tyder dog ikke på, at det bliver som dommer i et musik- eller underholdningsprogram. Derimod ser det ud til, at det bliver i et anderledes format.

Det skriver Lars Ankerstjerne i et opslag på Instagram.

På det sociale medie har han delt et billede af sig selv og sin mor. Som tekst til dette billede har han skrevet, at han i dag har lavet tv-optagelser – og at ingen ringere end hans mor også har været en del af det.

"I dag har jeg sgu lavet lidt TV! Både fordi Leona vist ikke rigtig tror på, at jeg faktisk har været i fjernsynet - og så fordi, at jeg tror, at det bliver et virkelig cool program! Min mor var også med," lyder det fra Lars Ankerstjerne.

Foto: Instagram

Desuden lover han, at der snart vil blive frigivet mere information om projektet. Hidtil har han valgt at holde kortene tæt til kroppen, hvorfor det ikke vides, hvilket tv-program, han og hans mor har lavet optagelser til.

Ankerstjerne er primært kendt som musiker og sangskriver, men blev yderligere kendt, da han i 2019 var en del af dommertrioen i 'X Factor', hvor han fik selskab af Thomas Blachman og Oh Land.

Tidligere har han kunne bryste sig af at være den mest spillede danske komponist, hvilket han var i både 2013, 2014 og 2015. I 2012 var han den anden mest spillede danske komponist i Danmark, hvor han kun blev overgået af Thomas Helmig.

Anbefalet til dig