Emmas første Tinder-date gik så galt, at hun ventede 4 år med at date igen

20/04/2024

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
Ikke alle har succes med Tinder. For Emma gik det så galt på den første date, at hun ikke datede i næsten fire år.

Mest læste i dag

En kvinde har påstået, at hendes første Tinder-date gik så dårligt, at den afskrækkede hende fra at date i flere år. TikTok-brugeren Emma Reynolds delte den traumatiske historie på det sociale medie, hvor mange nærmest var i chok over at høre om hendes date.

"Det var forfærdeligt. Så forfærdeligt," sagde Emma og tilføjede, at det var hendes første date nogensinde, efter at have afsluttet et forhold, hun havde haft siden gymnasiet.

Ifølge den australske kvinde så det hele ud til at gå fint i starten. Det skulle dog hurtigt vise sig, at det faktisk også gik lidt for fint, fordi manden var så flot, at kvinden troede, han der kunne være tale om en catfish.

Men det var her, at den dengang 25-årige kvinde begyndte at bemærke de første af mange røde flag. Efter at have skrevet frem og tilbage i et stykke tid, besluttede de sig endelig for at mødes. De aftalte at mødes på et populært sted i Brisbane, hvor Emma er fra.

Til trods for at stedet var let tilgængeligt, påstod manden, at det var svært at komme dertil. I denne forbindelse tilføjede han også, at han ikke havde en bil.

"Det er et rødt flag," huskede hun at have tænkt, men accepterede alligevel at hente ham. Til hendes store overraskelse lignede hendes match Tinder-profilen, men det var tilsyneladende også det eneste gode ved hele daten.

"Vi ankommer til Betty's Burgers. Det var virkelig romantisk. Han afslutter sin bestilling og ser derefter på mig og siger: 'Skal jeg betale for dig?'. Pigen ved disken ser på mig og tænkte: 'Søs…'. Det var så pinligt, men det bliver værre," sagde hun.

Ikke nok med at hendes date kun talte om sig selv, så tilbød han heller ikke at hente hendes bestilling, da den var klar til at blive afhentet, fortalte Emma seerne. Heller ikke, selvom han gik op for at hente sin egen mad.

Efter måltidet var færdigt - som ifølge hende var de 'værste 45 minutter' i hendes liv - foreslog han, at de kunne tage i biografen. Da han spurgte om hendes præferencer for film, sagde Emma, at hun var nem at have med at gøre, så længe det ikke var Jurassic World.

"Jeg tror ikke, han lyttede til hvad jeg sagde. Eller også var det ham ligegyldigt, for han gik hen til skranken og sagde: 'To billetter til Jurassic World, tak'.

"Han kiggede på mig, indtil jeg til sidst tog mit kort frem og betalte. Vi går ind i biografen, og lige da min bagdel rører sædet, siger han: 'Kan vi kysse nu?'."

Efter at have afvist mandens anmodning, greb han derefter hendes hånd - og han havde tilsyneladende ikke planer om at slippe den igen.

"Og han holdt den som en død fisk gennem hele filmen. Han var en svedig satan… I hele 2,5 timer holdt han bare fast i min hånd," sagde hun.

Da Jurassic World var slut, gik de ud af biografen, hvor han straks hoppede ind i Emmas bil og antog, at hun ville køre ham hjem. Hun endte med at køre ham hjem, hvor han besluttede at prøve lykken igen og spurgte om lov til at kysse hende.

"Jeg var bogstaveligt talt traumatiseret. Det er faktisk et mirakel, at jeg gik på en date med min nuværende kæreste, for det tog mig næsten fire år at komme mig over det. Det var et mareridt," lød det fra Emma.

I kommentarsporet er der et væld af brugere, der har reageret på videoen. Mange har givet udtryk for, at de for længst ville være smuttet fra fyren.

"Du holdt ud længere, end jeg ville have gjort. Jeg tror, jeg ville have bedt om min mad som takeaway og ville være gået," skrev en bruger.

"Offentlig transport til/omkring Chermside er faktisk ret god. Jeg tror, du overså for mange røde flag," lød det fra en anden.

Til trods for at nogle mener, at det ikke er essentielt at have et kørekort, var der også dem, der var uenige.

"Ikke at kunne køre er 100% et rødt flag. Hver fyr på Tinder, jeg har talt med, mistede det enten på grund af spirituskørsel eller for høj fart, og så praler de om det," skrev vedkommende.

"Bedste ven, derfor bør du kun gå på kaffedates. Det er hurtigt og så let at slippe væk," lød det fra en anden bruger.

Anbefalet til dig