Kvinde flytter ind i gammelt hus: Så indser hun, at noget gemmer sig bag 'uhyggelig låst dør'

Viral
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Efter at være flyttet ind i sit nye hjem, fandt en kvinde en uhyggelig dør, som hun ikke kunne få åbnet.

Lige nu læser andre også

Internettet er opslugt af et mysterium omkring en 'uhyggelig låst dør', som et par har forsøgt at åbne efter at være flyttet ind i deres nye hjem.

Jen McCarthy fik for nylig nøglerne til en fredet bygning i klasse 2 i Cambridgeshire i England. En bygning, der er fredet i klasse 2, er anerkendt som værende af historisk eller arkitektonisk betydning.

Ligesom det også er tilfældet i Danmark, så er det i England også et krav, at enhver ændring sker med tilladelse fra myndighederne - og ifølge Historic England er det en kriminel handling at gøre det uden samtykke.

Og det gør det sværere for McCarthy at finde ud af, hvad der gemmer sig bag en låst dør i huset. McCarthy har opnået stor popularitet på sin TikTok-konto, @jenswanderinglens, da hendes videoer med forsøg på at finde ud af, hvad der er bag den mystiske låste dør i et af rummene, er gået viralt.

McCarthy fortalte til Newsweek, at de har boet i deres nye hjem i 'en uge eller deromkring', og 'vi kan ikke få en låsesmed, da døren tilsyneladende er blokeret indefra. Man kan se en trælægte under døren, som forhindrer den i at åbne'.

I en video delt den 28. april viser McCarthy et skab på hjemmets kontor, som 'ingen har været i stand til at åbne. Ejendomsmæglerne kunne ikke åbne det, da vi var ude og se huset, og efter vi flyttede ind, har der ikke været nogen nøgle at finde. Det er låst'.

Rummet ved siden af har dog et indbygget garderobeskab, og McCarthy troede først, at væggen måske var blevet gennembrudt, og at skabspladsen fra kontoret nu blev brugt som garderobeplads i soveværelset.

Men hun og en ven testede teorien, og i videoen banker McCarthy på væggen i garderoben, mens personen bag kameraet ventede i det næste rum - og lyden syntes at komme for langt væk til, at den kunne komme direkte fra den låste dør.

McCarthy indså derefter, at der måtte være noget bag døren, og at den ikke blot udgjorde bagsiden af garderoben, som hun først troede.

"Så må jeg flytte," sagde McCarthy i klippet, mens hendes ven spøgte: "Hvad nu hvis nogen bankede tilbage?"

Yderligere videoer viste, at det ikke var muligt at kigge under døren, da der var en planke, der blokerede indefra. Hun forklarede, at hun ikke kunne bryde døren op eller beskadige den på grund af husets fredning, og at en låsesmed ikke kunne hjælpe, da døren åbner indad og er blokeret indefra.

McCarthy fik også fat i nogle lange metalstænger, som hun vil forsøge at stikke gennem låsen og se, hvor langt de kunne komme - og her blev hun chokeret over at mærke, at de stødte mod noget 'blødt'.

"Døren er stadig lukket - desværre," sagde hun til Newsweek.

Men de giver ikke op og har bestilt et såkaldt endoskopkamera på nettet for at prøve at se, hvad der er på den anden side. Og 'vi finder ud af det på den ene eller anden måde', sagde McCarthy.

Hendes første video af den mystiske låste dør er blevet set over 540.000 gange siden den blev delt, og mange har delt deres egne teorier i kommentarsporet

"Hvis man ser på dimensionerne af gangen, er det helt sikkert et separat rum. Jeg gætter på, at det engang har været et walk-in-closet," skrev en bruger.

"Det kan være en trappe," foreslog en anden, hvortil en tredje erklærede sig enig: "Det kunne være en trappe ned til en kælder - mange gamle ejendomme har dem."

"Jeg kunne ikke være flyttet ind uden at vide, hvad der er derinde," skrev en fjerde, hvortil McCarthy svarede og forklarede: "Vi gik ud fra, at der ville være efterladt en nøgle, da vi flyttede ind!"

"Find målebåndet frem. Jeg vil sige, du har et skjult rum," skrev en femte, hvorefter en sjette skrev: "Jeg ville få det åbnet - det virker som om, det kunne være et påklædningsrum."

Anbefalet til dig